Annonce


Kort om sport
Kort om Sport RFCs damer er ude af slutspillet, sæsonen startede i Varde i cyklingens verden, Serie 1-holdet B77 startede sæsonen med to nederlag og Avarta har hentet en ny forsvarsspiller.

Floorball. Det blev kun til to kampe for RFCs damer i bedst-af-tre-semifinaleserien mod AaB Floorball. Efter at have fået en på hatten, 9-1, i Aalborg, skulle Rødovre vinde sine to hjemmekampe for at gå videre. Allerede i første hjemmekamp gik det galt, da AaB kunne køre hjem til Jylland med 7-4-sejr og en finalebillet. RFC var eneste tilbage i turneringen fra Sjælland.

Cykling. Cykelsæsonen for juniorer startede i påsken i Varde. CX Fix var repræsenteret ved både enkeltstarten lørdag og linjeløbet søndag. I U/11-klassen hentede Tobias Lund Andreasen i første forsøg en sejr til Fix på lørdagens enkeltstart, inden han tabte en tæt spurt og blev to’er i søndagens løb. Gustav Wang blev begge dage nr. 3 i samme årgang.

Annonce

Fodbold. B77 åbnede forårssæsonen med to 4-1-nederlag. Første nederlag kom på skærtorsdag, hvor Gladsaxe-Hero på hjemmebane afviste B77, der mandag på Valhøj Skole tabte til Lyngby BK med samme cifre. Patrick Olsen og Dan Anton Johansen stod for B77s mål. Dermed bliver foråret en overlevelseskamp for B77, der ligger under stregen med 6 point op til overlevelse.

Fodbold. Torsdag blev Avarta-truppen forstærket af Erkan Aslan fra Birkerød. Aslan er en midtforsvar, der tidligere har optrådt for B. 1908, Værløse, Fremad Amager efter at have fået sin ungdomsopdragelse i klubber som KB, AB og Hvidovre. Den 28-årige forsvarspiller debuterede i 0-0-kampen mod Hvidovre og har kælenavnet “Løven”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top