Annonce


Kort om Sport
Kort om Sport Rødovre Håndbolds U18-piger har kvalificeret sig til semifinalerne, der er kommet datoer på 2. divisionsherrernes overlevelsekampe og Rødovre har fået sin første Danmarksmester i boksning i Furcan Kilic.

Håndbold. Med en pligtsejr i sidste runde over VSH 2002 fra Virum kvalificerede Rødovre Håndbolds U18-piger sig til DM-semifinalerne. RH endte på andenpladsen, hvilket betyder, at semifinalemodstanderen bliver FC Midtjylland, der vandt den jydske række. FCM har i deres sidste fire kampe i år hentet 2 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag. Der er endnu ikke offentliggjort datoer for opgørene.

Håndbold. Rødovre Håndbolds 2. divisionsherrer her derimod fået datoer til deres to kampe for overlevelse i 2. division. RH åbener på udebane d. 22. april og spiller returopgøret på hjemmebane d. 29. april. Modstanderen bliver vinderen af VSH 2002 og Greves kampe d. 12. og 15. april.

Annonce

Boksning. Efter sejr ved Danmarks stærkeste internationale turnering, Hvidovre Box Cup, mod en modstander i flere vægtklasser over ham selv, vandt Furkan Kilic i weekenden Danmarksmesterskabet. Kilic udboksede med stor margin den jyske mester Magnus Gasbjerg, og han kan dermed kalde sig selv for både Sjællandsmester og Danmarksmester. Han er den første danske mester i boksning fra Rødovre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top