Annonce


Fire finaler forude
Fodbold Træner Christian Grønbæk ærgrede sig over nederlaget søndag, som han mener skyldtes ”katastrofale fejl”. Han har samtidig udset sig de næste fire kampe som finaler for Avarta.

Det var en ærgerlig Avarta-træner, der efter kampen og nederlaget mod SC Egedal talte med Rødovre Lokal Nyt:

Grønbæk om den afgørende faktor for Egedals sejr:

Annonce

”Det er fordi, de laver færre fejl end de gør. Vi laver to katastrofale fejl i dag, og begge gange koster det et mål.”

Grønbæk om de mange rokader i forsvaret:

”Vores forsvarsspillere er med til daglig i træning, og ved hvordan vi gerne vil spille. At de ikke formår at levere, det forstår jeg ikke. Der burde ikke være nogen problemer, og det var ikke på den måde, vi lavede fejlene i dag.”

Grønbæk om hvilke dele af Avartas spil, der fungerede godt:

”Vi formår at holde roen og spille mellem deres kæder og vende spillet. Det er det, der sker efter målet. Der gør vi det godt. Vi spillede rigtig meget fin fodbold i forhold til, hvad vi har gjort længe.”

Grønbæk om Avartas reaktion på målene imod:

”Vi havde bolden meget, og vi turde have den. Vi har nogle periode, hvor vi falder ud. Det er både efter 1-0-målet og 2-1-målet. Det kan godt være, man har lukket et mål ind, men man skal ikke give de andre 15 minutter ekstra at komme sig på.”

Grønbæk om de mange gule kort Avarta rager til sig:

”Spillerne får at vide, at de ikke skal have gule kort for brok og sådan noget, men en spiller der får gult kort for en tackling, det er en del af spillet. Det har noget at gøre med at sætte sig på kampen. Kigger man på hvor mange gule kort vi fik, så er det tåbeligt, at vi ikke sætter os bedre på kampen.”

Grønbæk om kampene forude:

”Det bliver som det bliver i alle kampene. De første kampe hvor vi gjorde det godt, der skulle alle lige i gang. Nu kommer til de næste 5 kampe, hvor det bliver alvor. Det bliver en ’finale’. Det gør de næste fire kampe. Det bliver taktisk betonet.”

Grønbæk om mavefornemmelsen forud for de kommende ’finaler’:

”Efter de sidste to kampe er den ikke så god. I finalerne er det nok ikke så meget den fine fodboldspiller, der kan lave alt det, han er god til. Han skal også lave noget, det han ikke er så glad for. Det er det, vi skal have gang i. Der er jeg da lidt spændt på at se, hvordan spillerne reagerer.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top