Annonce


Elever dystede i powerpoints
WEB_tool-camp_01_260312_BP.jpg
Eleverne omdannede hurtigt biblioteket til et summende sted af interaktive præsentationer. Foto: Brian Poulsen
toolcamp Skoleelever førte sig positivt frem med flotte powerpoints.

Det er normalt en rød tråd, der klippes over, når kommunen indvier spændende ting. Forleden måtte Børne- og Kulturdirektør Jette Egholm dog halvere en Internetledning, da hun åbnede ‘toolcamp’ på Rødovre Bibliotek. Men det var også helt i orden, for IT har nemlig været den røde tråd i hele projektet, hvor elever fra Rødovres skoler har deltaget i en særligt tilrettelagt undervisning i brugen af PowerPoint.
Forleden skulle de så konkurrere om, hvem der kunne lave den bedste powerpoint-workshop på Rødovre Bibliotek. Her dystede 45 elever fordelt på 18 grupper, og der gik ikke længe, før de første moderne rytmer fra Internettet indtog Storesal og lagde sig ovenpå den i forvejen intense stemning. I konkurrencens anden runde fik grupperne udleveret et ukendt tema, vand, som de efterfølgende havde en time til at lave et PowerPoint om. Dommerne var forbavsede over gruppernes høje niveau og kompetence til at formidle. Imponerende, hvad grupperne kunne nå at lave på en time.
Førstepræmien gik til Jonas, Lucas og Kenneth fra Frederiksberg Privatskole for en animeret tegnefilm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top