Annonce


Cykelsimulator i RC
Cykling I bedste TV2-stil kan man til ”cyklingens dag” d. 9. maj i Rødovre Centeret prøve kræfter med forskellige ruter, bl.a. opløbet fra sidste års VM ved Geels Bakke, på en simulatorcykel.

Danmarks Cykel Union har udråbt d. 9. maj til cyklingens dag, og derfor står 50 cykelklubber for forskellige arrangementer rundt om i landet. CK Fix fra Rødovre er blandt de 50, og de står derfor for opsætningen af cykelsimulator i Rødovre Centeret.

Fra kl. 15 onsdag d. 9. maj kan man derfor prøve kræfter med nogle forskellige ruter på simulatoren. Føler man sig virkelig i stødet, skulle det blandt andet være muligt at give sig i kast med VM-opløbet fra sidste år på Geels Bakke.

Annonce

Udover cykelsimulatoren vil kunder, ryttere og andre forbipasserende kunne opleve nogle af de cykel-tekniske færdigheder ungdomsrytterne i klubben har lært. Der vil blive kørt på ruller, ligesom juniorerne vil tvinge deres cykel i total stilstand. Hele arrangementet kommer til at foregå i kolonnaden lige overfor informationskontoret.

Skulle man efter nogle af cykel-kunstnerne eller en tur på simulatoren have lyst på mere, holder klubben de efterfølgende to mandage åbent hus i cykelklubben, så man med egne øjne kan tjekke sporten ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top