Annonce


Bødker og Hansen klar til slutspillet
BPO_6631.jpg
Mikkel Bødker er ligesom Jannik Hansen klar til slutspillet i NHL der starter i næste uge. Foto: Brian Poulsen
NHL Sidste kamp i grundspillet i NHL blev spillet i nat. Slutspillet bliver med deltagelse af Mikkel Bødker og Jannik Hansen der begge blev noteret for point i sidste spillerunde. Lars Eller og Montreal sluttede sidst i Eastern Conference

Jannik Hansen og Vancouver Canucks vandt for andet år i træk Presidents’ Trophy som symbol på grundspillets vindere. I modsætning til sidste år, kom trofæet først i hus efter sidste spillerunde.

Jannik Hansen havde et såkaldt karriere år, hvor danskeren forbedrede mål scoret i en sæson, assists i en sæson, point totalt i en sæson og +/- i en sæson med henholdsvis 16 mål og 23 assistst for i alt 39 points og var +18.  De 39 points er bedst blandt Rødovredrengene i Nordamerika. Topscoreren blev  Frans Nielsen med 47 point. Jannik Hansen er dog danskeren der har lavet flest point i spil 5 mod 5 eller 4 mod 4.

Annonce

Desuden blev det for andet år i træk til samtlige 82 kampe i grundspillet. Hansen har i alt spillet 270 grundspilskampe hvor det er blevet til 40 mål og 63 assists for i alt 103 points.

Vancouver møder Los Angeles Kings i første runde af slutspillet.

Mikkel Bødker og Phoenix Coyotes er klar til slutspillet for andet år i træk, og vindere af Pacific Division for første gang i holdets historie. Bødker sluttede sæsonen stærkt af, med to mål og en assist i de sidste to kampe og sluttede sæsonen med 11 mål og 13 assists for 24 point og -2 på +/- statistikken. De 11 mål var en tangering af sit personlige bedste som blev sat det første år danskeren spillede i  NHL. Det blev også til samtlige 82 kampe  i sæsonen for Mikkel Bødker

Phoenix Coyotes kommer på en svær opgave i første runde af slutspillet hvor modstanderen er Chicago Blackhawks.

Lars Eller  spillede sin anden fulde sæson i NHL hos Montreal Canadiens. Det blev til 16 mål og 12 assists for i alt 28 points hvilket er personlige bedste for danskeren. Sidste sæson scorede Lars Eller 7 mål, så det blev til noget af et spring til de 16 i år.
Lars Eller scorede i øvrigt 4 mål og havde 1 assist i en og samme kamp. En bedrift der ikke er sket på Montreals Hjemmebane siden 2003.

Montreal Canadiens sluttede sidst i Eastern Conference og næste stop for Lars Eller er forhåbenligt landsholdet og VM om en måneds tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top