Annonce


Avarta vil gerne på udebane
Avarta-Hvidovre_02_090412_BP.jpg
Casper Windfeld og resten af Avarta nyder godt af andre klubbers gode baner. Foto: Brian Poulsen
Fodbold Christian Grønbæk understregede efter 3-0-sejren over Vanløse klasseforskellen på de to hold. Han forklarer samtidig Avartas gode udebanestatistik med banernes beskaffenhed.

Avarta har for tiden tur i den, og for fjerde kamp holdte man nullet, da Vanløse blevet slået 3-0 lørdag eftermiddag.

Træner Christian Grønbæk om kampen:

Annonce

”Jeg oplevede det som en kamp, hvor vi starter godt og har godt styr på det. Det er ikke en helt let bane, men vi spiller rundt med dem. Vi spiller os til en masse chancer, og ud af de chancer laver vi to mål. Det var en kamp, hvor det gav sig selv. Der var ikke så meget tempo i forhold til Hvidovre-kampen, så vi kunne spille det, vi gerne ville.”

Grønbæk om de to hurtige mål:

”Det bliver vigtigt. Alle har sagt, at det der med at lave mål, det er vi ikke så gode til. Det har vi heller ikke været. Det var dejligt at komme op og lave de mål. Det betyder, der kommer ro på spillet.”

Grønbæk om det defensive fokus:

”Drengene fokuserer stadig på at holde nullet, hvilket er fantastisk flot. Det er også det handler om. Man skal ikke begynde at spille Hawaii-fodbold, bare fordi man scorer et mål.”

Grønbæk om offensivens evner til at skabe chancer:

”Efter vi kommer på 2-0 kommer der flere chancer, så vi kunne sagtens have scoret til 3-0 lang tid før, vi gør det. Det gjorde vi ikke, og det er måske meget rammende for den situation, vi er i. Vi skal bruge lidt mange chancer for at lave mål.”

Grønbæk om hvor vigtigt det var, at Morten Seifert kom på tavlen:

”I min verden er det lige så godt, hvis det havde været hvem som helst anden. Det er der godt for Morten, er at han har arbejdet hårdt de sidste par kampe, uden at få noget ud af det. Det fik han så. Hvis han kan bruge det personligt, kan vi som hold også bruge det.”

Grønbæks forklaring på Avartas bedre udebanestatistik:

”Banerne er bedre på udebane. I Birkerød er banen fantastisk. På Vanløse Stadion er den væsentlig bedre end vores egen. Det må erkende. Det har været en fordel. På udebane må modstanderen også komme frem, for de vil gerne vinde på hjemmebane. Det er en kombination af to ting. Men vi kunne godt ønske os, at vores fodboldbane var lidt pænere.”

Grønbæk om klasseforskellen på de to hold:

”I forhold til Vanløse har vi et mentalt overskud, fordi vi er langt bedre. Med det de stillede med, og det vi stillede med i går, der var vi klart bedre. Det var ikke et spørgsmål om at være mest klar. På intet tidspunkt var vi nervøse for, at de gik ned og lavede et mål.”

Grønbæk om næste uges kamp mod B1908:

”Jeg har været ude og se B1908 i dag. Det bliver en flot kamp. Det bliver, som det altid er mod B1908, og som det i øvrigt også var i går mod Vanløse. Det var en meget god generalprøve. De slår lange bolde. Man skal slås for det. Hvis vi kan få den ned på græsset og spille lidt, så kan vi få nogle gode chancer. Hvis vi hopper med på de lange bolde, og det fysiske spil, så bliver det en svær kamp.”

Grønbæk om at Avarta nu er i sikkerhed for nedrykningsstregen:

”Det, der giver os roen, er, at vi har holdt nullet i 6 timer. Det giver spillerne og træneren roen. Vi kigger ikke på tabellen, for hvis vi kan levere det, vi leverer i øjeblikket, så behøver vi slet ikke diskutere den.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top