Annonce

Unge set løbe fra Nyager Skole efter brand
WEB_brand-nyager-skole_04_1.jpg
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller på telefon 43 86 14 48. Foto: Brian Poulsen
brand En gruppe unge blev umiddelbart efter anmeldelsestidspunktet set løbe fra stedet mod Rødovre Centrum. Politiet vil gerne i kontakt med naboer, der har hørt eller set noget.

Politiets tekniske undersøgelser er stadig i gang, men det ligger allerede fast, at branden er påsat. Hvem der står bag branden på Nyager Skole vides endnu ikke, og Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen.
   Politiet er især interesserede i at høre fra folk, der har set en gruppe unge løbe fra Nyager Skole umiddelbart efter branden søndag aften kl. 21.48. Gruppen løb i retning mod Rødovre Centrum.

Ingen konsekvenser
Branden får heldigvis kun meget begrænsede konsekvenser i dagligdagen for børn og voksne.
“Det får ingen konsekvenser for undervisningen på skolen, og SFO’en klarer sig med lidt mindre plads, indtil skaderne er blevet udbedret. Dagligdagen fortsætter derfor som normalt på Nyager Skole”, siger Jette Egholm, der er direktør i Børne- og Kulturforvaltningen i Rødovre Kommune.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top