Annonce


Smilet der smitter
WEB_lotte-2610prisen_06_290.jpg
Denne gang blev det Lotte, som løb med 2610-Prisen. Kender du en, som gør din hverdag rigere, så send en E-mail til andre@rnn.dk og skriv et par ord om hvorfor. Foto: Brian Poulsen
2610-prisen Kassedame løb med 2610-Prisen for sin varme måde at være på.

“Så kan det kun være Lotte.” Varehuschefen i SuperBest skulle ikke tænke ét eneste sekund over, hvem der havde vundet 2610-Prisen, da vi ringede for at sige, at en af hans ansatte var blevet indstillet.
Det er hun ikke fordi hun som nogle af de tidligere vindere har gjort en kæmpe frivillig indsats for en god sag, men fordi hun ganske enkelt er med til at gøre livet rigere for en masse Rødovreborgere.
“Jeg ved desværre ikke, hvad vedkommende hedder, men hun er ansat i SuperBest i Rødovre Centrum, og hun sidder altid ved den samme kasse. Hun er altid så smilende og venlig, og hun pakker altid det kød, som man har købt, i små plastikposer. Endvidere hjælper hun altid dårligt gående og personer i kørestol med at pakke deres varer,” skriver en Rødovreborger i sin indstilling.
Men hun er langtfra alene om at synes, at Lotte gør hverdagen i Rødovre lidt rigere.
Da vi sammen med filialdirektør i Arbejdernes Landsbank, Kim Dam, sniger os ind i køen for at overraske Lotte midt i arbejdsgangen, er der spontant flere af de handlede, der udbryder med små klap og simpelthen lige bliver nødt til at fortælle, præcis hvor meget Lotte har fortjent prisen.
“Hun er simpelthen så sød. Vi har handlet her altid, og er så glade, når det er hende, som sidder i kassen. Hun er noget af det sødeste,” siger et ægtepar i køen inden de bliver afbrudt af en anden kunde, der spontant begynder at klappe i hænderne:
“Hun har virkelig fortjent det. Det er det helt rigtige valg, I kunne ikke have givet den til nogen bedre,” siger han.
Kim Dam er tilbøjelig til at være enig:
“Lotte er indbegrebet af meningen med den her pris. Vi vil gerne honorere dem, som har overskud og vilje til at gøre en forskel for andre, uanset om det er en stor eller lille forskel. Lotte er med til at gøre hverdagen bedre for en masse mennesker, alene ved at være den hun er. Dét er da fantastisk,” sagde han og overrakte checken til Lotte, der tydeligt berørt af situationen med røde kinder bare sagde: “Ej det er da helt utroligt. Hvor er det bare dejligt.”
To minutter senere, var det igen hendes tur til at sende smil, der smitter til resten af kunderne. Men indtil da, var det for engang skyld Lotte selv, der blev lidt rigere.

1 kommentar om “Smilet der smitter”

  1. y.larsen siger:

    Jeg vil gerne indstille Jan Larsen til 2610 prisen, altid er han hjælpsom og hjælper hvor han kan.I frivilligcenteret er han en altmuligmand som laver det der er gået i stykker ,sætter billeder op m.m. han servicerer ved Bankovennernes arrangement som er en gang om måneden ,hvor laver han kaffe og bringer det rundt,og rydder op bagefter arrangementet. Han hjælper ligedan ved stolegymnastikken, hvor han nu er instruktør og kører borgerne op eller hen hvor de bor når der er behov for det . Han er efter 43 års arbejde i Københavns kommune vejvæsent gået på pension og for ca. 3 år siden fik han en fortjenestemedalje for tro arbejde af dronningen. Stolegymnastikken i Broparken s store sal er hver uge om onsdagen og nu har han tilmeldt sin assistance ved arrangementer som Broparken har brug får, når de starter deres nye arrangementer op

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top