Annonce

RK med i projekt om anonym telefonrådgivning til børn og unge
WEB_telefonlinie-lukkes_070.jpg
Den anonyme telefonrådgivning er gratis og formålet med projektet er, at sikre børn bedst mulig adgang til tidlig hjælp. Foto: Arkiv
hjælp Rødovre Kommune skal sammen med fire andre kommuner deltage i et projekt om anonym telefonrådgivning til børn og unge. Børns Vilkår står bag projektet, som skal løbe tre år frem.

Det er ikke altid, at børn og unge har nogle at tale med, hvis de har problemer i hjemmet, har kærestesorger eller bliver mobbet i skolen. 
En ny kampagne fra Børns Vilkår vil dog fremover give børn og unge muligheden for at anonym telefonrådgivning, hvor in gen emner er for små eller store. Børns Vilkår har fået projektmidler til at gennemføre et forsøg med særligt fokus på anonym rådgivning, og frem til midten af 2015 vil Rødovre sammen med fire andre kommuner forsøge at styrke børn og unges adgang til telefonisk rådgivning.

Forebyggende indsats
Formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Britt Jensen, er glad for at Rødovre Kommune er blevet udvalgt, og hun ser det som en anerkendelse af Rødovre kommunes forebyggende indsats inden for børneområdet.
“Målgruppen er børn og unge med behov for at tale med en voksen om deres situation. Børns Vilkår har allerede en landsdækkende børnetelefonrådgivning og deres erfaringer er, at børn og unge ringer om mange ting. Telefonrådgivningen er fuldstændig anonym og foregår på børnenes præmisser. Der er helt klare reg-ler og retningslinjer for samtalerne. Der var 16.184 samtaler på Børns Vilkårs landsdækkende børnetelefon i 2010,” forklarer hun.
Kærlighed og mobning. Børns Vilkårs statistik for 2010 viser, at børn og unge ringer om mange forskellige emner.  kærlighed og forelskelse udgjorde 14,3 procent af opkaldene, mens 11,5 procent drillerier og 11 procent og venskaber og uvenskaber.
“Vurderingen er, at der kommer op til 50 procent flere samtaler med børn i de deltagende kommuner. Så jeg tror, at projektet vil medvirke til, at flere børn og unge vil benytte telefonrådgivningen,” siger Britt Jensen.

Annonce

Kampagne
Selve projektet her indeholder en oplysningskampagne på skoler for alle børn i 3.-9. klasse. Kampagnen indeholder plakater, breve til skolerne, undervisningsfilm, et telefonkort med relevante oplysning og tlf.nr., samtidig tilbydes alle fjerde klasser et besøg af Børns Vilkårs Skole Tjeneste, der informerer om selve den anonyme rådgivning og børns rettigheder i øvrigt.
“Jeg synes det er et meget spændende og yderst relevant projekt, som vi får lejlighed til at følge tæt, idet der laves evaluering og dokumentationsmateriale med hensyn på at undersøge effekter af samarbejdet mellem Børns Vilkår og de deltagende kommuner,”  slutter Britt Jensen.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top