Annonce

RFC startede slutspil med storsejr
RFC_herrer-hvidovre_06_100212_BP.jpg
Mikkel Gotfredsen(Billedet) scorede et de flotteste mål i hans karriere, da RFC slog Team Århus Floorball 7-1. Foto: Brian Poulsen
Floorball Team Århus Floorball fik en over snuden i den første kvartfinale i årets slutspil. 7-1 blev resultatet. Til gengæld må Rødovre efter kampen konstatere, at en lille regn af skader plager holdet.

Rødovre FC – Team Århus Floorball: 7-1(2-1,3-0,2-0)

01:25) 1-0 Martin Erichsen(Eklund)

Annonce

11:57) 2-0 Mikkel Gotfredsen(Lund)

14:37) 2-1 Morten Mølby(van Enckevort)

25:30) 3-1 Carsten Bjerregaard(Eklund)

30:06) 4-1 Marko Krogsgaard(Eklund)

36:24) 5-1 Marko Erichsen(Bjerregaard)

49:29) 6-1 Emil Kristensen(Bjerregaard)

52:02) 7-1 Mikkel Gotfredsen(Bjerregaard)

Det var et skadesplaget Rødovre FC-hold, der åbnede slutspillet. Michael Mathiasen, Rødovres topscorer på point, var ude med sygdom, der højest sandsynligt holder ham ude af serien til næste weekend. Også Rødovres topscorer på mål, Tobias Nielsen, manglede, og han kommer næppe i aktion før semifinalerne.

En af de mulige erstatninger, Jannik Trolle, havde som tidligere nævnt brækket hånden, og han manglede derfor også. Unge Jannik Dalkvist fik derfor plads i startopstillingen.

Situationen blev ikke bedre, som kampen skred frem, da både Emil Kristensen og Kenneth Thomasen måtte forlade banen med henholdsvis et vrid i anklen og en skulder, der skulle på hospitalet til nærmere undersøgelse.

Rødovre åbnede i vanlig stil med kontrol over bolden, og meget hurtig gav det resultat, da Martin Erichsen efter godt et minuts spil åbnede scoringen med en first-timer på en tværpasning.

Straks ændrede kampen karakter. Århus tog kontrol over kampen, og kæmpede som besatte i hjørnerne, hvor de ofte vandt duellerne i starten af kampen. Når Rødovre endelig fik bolden, var deres boldbehandling ikke særlig effektiv de første ti minutter.

Men eftersom hjemmeholdets spillere fik vænnet sig til tempoet. og det hårde fysiske spil Århus kom med, fik man bedre styr på tingene. Daniel Lund kunne derfor afslutte et etableret angreb med et skud fra midten, som Mikkel Gotfredsen foran mål rettede af, så gæsternes keeper Kristian Thorup var chanceløs, da bolden røg i nettet.

Slutspillet er noget andet i almindelige kampe, og selvom dommerne tryglede spillerne om at tage det rolig i hjørnerne, når spillerne fik bevæget sig derud, så var der ingen nåde, ligesom der ikke blev bedt om nogen.

Nogle af Århus’ spillere var ikke født i går, og den snu Morten Mølby fik også givet den unge Jannik Dalkvist en lille lærestreg, da han efter en tværpasning ventede med sit skud, til at Dalqvist stod i keeper Mike Trolles synsvinkel. Trolle havde derfor ingen chance for at se skuddet, før det lå i nettet bag ham til reducering 2-1. Mere blev det dog ikke til før pausen.

Efter pausen tog Århus fat på en mere omhyggelig opbygning af angrebene. Det trak en udvisning på Carsten Bjerregaard, men Rødovre overlevede bl.a. fordi Oscar Eklund for det meste farede rundt med bolden, som en hund med et kødben, uden Århus fik lov at få den.

Da Bjerregaard igen var på banen, var det Århus’ tur til at tage en udvisning. Og efter et minut med rodet spil fik Rødovre sat spillet op, og 5 sekunder senere sendte Bjerregaard bolden i mål på en first-timer højt i målet.

Herfra blev kampen  chancefattig. Rødovre havde svært ved at åbne det jyske forsvar, så Marko Krogsgaard forsøgte sig med et af sine karakteristiske svævede skud og med held. Bolden sejlede ind i netmaskerne.

Gæsterne prøvede igen at tage kontrol med kampen, og mens RFC var mere direkte i deres boldbehandling, kæmpede Århus med at skabe målchancer. Sådan fandt kampen sin hylde, mens gæsterne blev mere og mere desillusioneret, fik Rødovre mere og mere tro på tingene.

Da Martin Erichsen fik både tid og plads, valgte han derfor at trække et skud fra helt omme bag kroppen, og bolden fløj gennem venner og fjender ind i målet til pause stilling 5-1.

Sidste periode blev præget af, at Århus sparede på kræfterne, mens Rødovre holdt sig til kontraangrebene. Her kunne de ved lejligheder spille Århus helt tynde, og Emil Kristensen og Mikkel Gotfredsen fik scoret to af de flotteste mål i deres karriere.

Kristensen vandt selv bolden, og startede kontraangrebet, hvor han i et par 1-2-kombinationer satte den ene af gæsternes forsvar af efter den anden, indtil han stod fri med bolden ved bagerste stolpe.

Gotfredsen stod foran mål med et par jyder, der var lidt tunge at danse med. Som en slags selvforsvar flyttede Gotfredsen bolden hele tiden, og til sidst kunne han spille 1-2 med Carsten Bjerregaard og score til slutresultat 7-1.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top