Annonce

RFC let i semifinalen
RFC_herrer_07_030312_BP.jpg
Claus Nissen(billedet) og andenkæden drev gæk med Team Århus Floorball, da de sendte århusianerne ud med 8-0 i tredje kvartfinale. Foto: Brian Poulsen
Floorball Rødovre FC kunne allerede i første forsøg hente en sejr i Århus, da TÅF blev skilt ad i en 8-0-sejr til RFC.

Team Århus Floorball – Rødovre FC: 0-8(0-1, 0-3, 0-4)

01:10) 0-1 Carsten Bjerregaard

Annonce

24:34) 0-2 Emil Kristensen

31:54) 0-3 Claus Nissen

32:49) 0-4 Mikkel Gotfredsen

44:06) 0-5 Carsten Bjerregaard

51:45) 0-6 Martin Erichsen PP1

54:25) 0-7 Carsten Bjerregaard

56:17) 0-8 Martin Erichsen

Rødovre FC kom hurtigt i front ved Carsten Bjerregaard. Begge hold havde flere gode chancer i en tæt og lige kamp, hvor Rødovre afventede Team Århus Floorballs udspil.

I anden periode var Rødovre FC igen hurtigt ude. Et angreb med flere flotte førstegangsafleveringer endte ved Emil Kristensen, der scorede til 2-0. Samme kæde slog til på samme måde, da Claus Nissen kunne gøre det til 3-0.

Også førstekæden fandt en vej at udspille Århus-forsvaret, og stortalentet Mikkel Gotfredsen kunne føje endnu et mål til kontoen, der i forvejen tæller to mål og et oplæg for de første to kampe.

I tredje periode roterede Århus med kun 8 markspillere. De lagde et hårdt pres mod Rødovre-målet, men så snart de tabte bolden, var RFC over dem. Carsten Bjerregaard var første mand til at udnytte hullerne bagude, og scorede til 5-0.

Det var ikke, fordi hjemmeholdet manglende gode scoringschancer, men Mike Trolle i Rødovre-målet hev den ene flotte redning frem efter den anden. Rødovre kunne derfor holde nullet.

Mod slutningen af kampen blev stemningen mellem de to hold mere ond. Begge hold gav og tog. Med små 10 minutter igen resulterede det hårde spil i en udvisning til Århus, og i overtal kunne Martin Erichsen lavede et af sine klassiske trækskud fra midten af banen til 6-0.

Der ramlede korthuset for Århus, og kort efter kunne Carsten Bjerregaard fuldføre sit hattrick, da han scorede til 7-0. Også Martin Erichsen kunne føje endnu et mål til statistikken, da han med endnu et trækskud satte bolden op i modsatte hjørne af målet til 8-0.

Efter endnu en stor Århus-chance, der blev brændt, opstod der tumult foran Trolles mål, da frustrerede Århus-spillere og Rødovre-spillere, der ville beskytte området foran deres keeper, udvekslede skub og puf.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top