Søger samarbejde
Badminton Efter en sløj sæson og uvished omkring klubbens førstehold, udsender næstformand i Rødovre Badminton Club, Martin Dam, nu signaler, der tyder på at bedre tider venter forude.

Det lykkedes for Rødovre Badminton Clubs(RBC) førstehold at vinde sidste kamp i 3. division over Ringsted. En rigtig god fight af RBC´s spillere blev belønnet med en flot udebanesejr på 10–3 over Ringsted. Efter kampen holdt spillere og trænere sæsonafslutning og fejrede sejren med middag i byen og fest til de lyse timer.

Næste sæson lurer allerede i horisonten, og klubben er i gang med forberede og forstærke sig til næste år:

Annonce

”Vi arbejder i øjeblikket på at få et samarbejde i stand med en anden klub, så vi kan styrke vores bedste seniorhold,” sagde næstformanden i RBC Michael Dam, der ikke pumpede ambitionerne i vejret på kort sigt.

”Jeg tror ikke umiddelbart, at vi rykker op i 3.division efter næste sæson. Vi arbejder på først at stabilisere os i Danmarksserien, Københavnsserien og serierne herunder. Det vil vi forsøge gennem en række fælles seniorhold sammen med en anden klub,” lød det hemmelighedsfuldt fra Dam.

Klubben kunne udover den symbolske sejr i 3. division notere sig succes andre steder i klubben. 40+holdet har gjort rent bord i deres turnering, og har dermed sikret sig at spille med i landets bedste række for hold over 40 år.

Derudover sluttede man haft stærke sæsoner hos 50+holdet og hos U17-holdet, hvilket hjælper med at bringe smil på læben i sommerferien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top