Annonce


RH nedlægger protest
RH_Damer-falster_20_040312_BP.jpg
Trods en alvorlig omgang klø i Skjern, er der mulighed for point efter kampen, da jyderne benyttede en ulovlig spiller. Foto: Brian Poulsen/arkiv
håndbold Det er mere af principielle årsager end håbet om point, at RH nedlægger protest efter weekendens nederlag til Skive. En 18-årig pige er hovedårsagen, meddeler klubben i en pressemeddelelse.

RH skrev følgende i en pressemeddelelse:
Rødovre Håndboldklub skal hermed meddele, at klubben har valgt at følge den protest op, som blev nedlagt i forbindelse med søndagens kamp i 1. division damer mellem Skive og Rødovre.

“I klubben har vi holdt møde mandag aften. Vi mener stadig, at Skive har benyttet en ulovlig spiller, fordi vedkommende ikke måtte spille i 1. divisionskampen, fordi hun tidligere på dagen havde spillet U18-kamp.

Annonce

Vi fastholder protesten af principielle årsager. Inden sæsonen forhørte vi os hos DHF om fortolkningen af reglen, og har efterlevet den hele sæsonen.

Det har betydet, at vi i flere kampe ikke har kunnet bruge U18-spillere i meget vigtige kanpe i 1. Division.

Det kan ikke udelukkes, at det forhold har kostet os dyrebare point, som kunne have gavnet os i vores kamp for overlevelse i 1. Division. Hvis reglen ingen effekt har, så føler vi os snydt ved at følge reglen.

Til dem der vil mene, at vi bare er ude på at hente to billige point vil vi bare pointere, at vi ikke forventer at få tildelt de to point, hvis Skive skulle blive dømt som tabere. Men nu må det være op til DHF at afgøre sagen,” siger Rødovre Håndboldklubs formand Michael Eriksen.

1 kommentar om “RH nedlægger protest”

  1. Kenneth siger:

    Det har da ikke noget at gøre med at man bare vil protesterer, det er da aldeles fornuftigt at gøre dette, for at få de 2 points.
    En regel er en regel og DHF bør så absolut give RH de to points, hvilket de vel også gør hvis modstander holdet har brugt en ulovlig spiller – MEN MEN man ved jo aldrig hvor man har DHF så kan godt forstå at i ikke sætter næsen op efter points, men sådan burde det trods alt være

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top