Annonce

204 rammes i år
WEB_RMB-Odense_82_260112_BP.jpg
3.600 fans støttede op om januar måneds mission, hvor vi fyldte Rødovre Skøjte Arena. Statistisk set vil 20 af dem få kræft i år. Vi håber derfor, at hele Rødovre på søndag vil være med til at sikre den bedste indsamling nogensinde i byen.
indsamling Flere får kræft, og flere overlever kræft. Det øger behovet for en bred indsats, og at du har penge klar den 25. marts.

Antallet af danskere, som får kræft, stiger år for år.  Her i Rødovre vil ca. 204 mennesker blive ramt af kræft i år. Heldigvis sker der fremskridt i både forskning og behandling, så flere overlever eller lever længere med kræft.
Hver tredje dansker rammes af kræft før de fylder 75 år. I Rødovre er der allerede omkring 1251 mennesker, som lever med kræft. I løbet af 2012 vil 204 nye blive ramt.
“Samlet kan vi se, at der nu er flere danskere, som dør af kræft end af hjertestop og andre hjertesygdomme.  Kræft er den sygdom, som koster flest liv i Danmark,” siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, overlæge Hans H. Storm.

Kampen nytter noget
Men de seneste tal viser heldigvis, at kampen mod kræft nytter. Den såkaldte et-års overlevelse – altså den andel af patienterne, som er i live ét år efter diagnosen – er steget markant.
“Det er overraskende, at vi på så kort en årrække kan se, at et-års overlevelsen er steget betydeligt. Det tyder på, at de aktiviteter, der er sat i værk over en årrække – kræftplaner og heriblandt kræftpakkerne, som skal sikre hurtige behandlingsforløb – har en betydning for, om patienterne overlever,” siger Hans H. Storm, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse. Men med flere overlevende kommer også flere behov.
Støt op. “Vi skal intensivere forskningen, for at fastholde den positive udvikling. Samtidig betyder den øgede overlevelse, at der kommer flere og flere kræftoverlevere, som kan have behov for hjælp og støtte. Både overleverne og de nye kræftpatienter, skylder vi at gøre, hvad vi kan. Derfor vil jeg opfordre alle her i kommunen til at hjælpe, enten ved at melde sig som indsamler eller ved at have penge klar til den indsamler, som kommer forbi søndag den 25. marts,” siger Gert Tillebæk.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top