Annonce

Vandpriserne stiger – igen
WEB_Vand.jpg
Et dagligt karbad kan blive en dyr fornøjelse i 2012. Vandprisen i Rødovre er steget med 3,28 kr. pr. m3 i 2012. Foto: Arkiv
Dyre dråber Vandpriserne har fået endnu et nøk opad. En familie med to børn skal i gennemsnit betale over 500 kr. mere for vandet i 2012.

Man forbinder som regel en topplacering med noget positivt, men i det her tilfælde giver Rødovres topplacering lommesmerter til byens borgere. 
Rødovre befinder sig stadig i den absolutte top, når det gælder prisen på vand og i det nye år bliver prisen endnu dyrere.
“Den opmærksomme borger har sikkert bemærket at vandprisen i Rødovre er steget en smule fra 2011 til 2012. Nærmere bestemt 3,28 kr. pr. m3, således at den samlede pris for forbrugerne i Rødovre er 46,14 kr. pr. m3 i 2012,” udtaler formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Svend Erik Pedersen.
Dyrere hos naboerne. En familie med to børn bruger i gennemsnit 170 kubikmeter vand om året, hvilket vil medfører en ekstra vandregning på over 500 kr. i 2012.
“Der er mange elementer, som indgår i bestemmelse af en vandpris og hele prisdannelsen er i dag i enkeltheder styret af et statsligt Forsyningssekretariat. Herfra fastlægges ned til mindste detalje, hvilket prisloft der skal arbejdes indenfor for den enkelte forsyning,” forklarer Svend Erik Pedersen.
Selvom vandpriserne altså er steget i Rødovre, så bliver der sukket endnu mere hos vores naboer i Herlev. Her må de hoste om med hele 56,40 kr. pr. m3.

Kommentarer

2 kommentarer om “Vandpriserne stiger – igen”

  1. Lars Dinesen siger:

    Vandpriserne stiger og stiger samtidig stiger forbruget af vand også i husholdningerne. På http://www.tsave.dk kan du købe prisvindende vandspareprodukter, en almindelig husstand kan spare op til 4500 kr om året på vand og energi til opvarmning af vand med tandrups produkter.

  2. John Hansen siger:

    Ja – Danmark er efterhånden ved at være et rigtig dårligt og dyrt land at opholde sig i!

    Lad os kigge lidt nærmere på Sønderborg Kommune.

    Her lister man 60,23 kr pr. m3
    http://www.sonderborgforsyning.dk/Vand/Priser.aspx

    Den korrekte pris er faktisk 64,93 kr pr. m3.

    Man har bare en “smart” måde at camouflere de reelle tal, som forbrugeren skal betale. Således er den “nye” pris faktisk indeholdt i 1. aconto-rate, der udstedes sammen med årsopgørelsen i Marts måned. Man opererer således med 3 forskellige priser i opgørelsen:

    1. Gamle tal fra tidligere opkrævet aconto indbetalinger
    2. Prisstigning ved opgørelsen
    3. Nye prisstigning ved 1. aconto-rate + restance.

    Smart!

    Forbrugeren kan ikke gennemskue alle tallene – og bliver tvunget til at betale hele 64,93 kr. pr. m3.

    Gud bevare Danmark!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top