Annonce


Politirapport
WEB_politi-motorcykel_19091.jpg
Foto: Brian Poulsen
politi En person blev slået ned af indbrydstyve på Rødovre Parkvej og på Egegårdsvej fandt politiet 80 gram hash i en lejlighed

Opdagede tyve og blev slået ned

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen om et røveri i en lejlighed på Rødovre Parkvej. Anmelderen har fortalt politiet, at han hørte et brag og gik ud i opgangen. Pludselig kom fire personer løbende ned ad trappen og slog ham med en knytnæve i ansigtet. Han blev kørt på skadestuen. Det viste sig, at gerningsmændene havde lavet indbrud i en lejlighed ovenover. De beskrives som:
Mænd, anden etnisk baggrund end dansk, 170 cm høje, almindelige af bygning. De kørte fra stedet i en grøn bil.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller på telefon 43 86 14 48.              

Annonce

Hashhandel på Egegårdsvej

Onsdag den 1. februar kl. 19.50 ransagede politiet en lejlighed på Egegårdsvej. Under ransagningen fandt ordensmagten 80 gram hash og en peberspray. En person på 27 år fra Rødovre og en på 28 år fra Frederiksberg blev sigtet for handel med hash. Der venter dem nu en tur i retten.                                           

Narkopåvirket bilist på Hvidovrevej

Det var en meget dum idé, da en 22-årig mand fra Brønshøj lørdag den 4. februar kl. 01.20 valgte at sætte sig bag rattet efter at han tidligere på aftenen havde indtaget en eller anden form for narkotika. Manden blev nemlig rutinemæssigt standset på Hvidovrevej og her skønnede politiet, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Den 22-årige erkendte og blev kørt til politigården i Albertslund, hvor en læge blev tilkaldt for at tage en blodprøve. Efter afhøringen blev han løsladt.                                              

Tre anholdt efter indbrud

En snarrådig borger i Lillekær opdagede onsdag den 1. februar kl. 11.39, at tre yngre gerningsmænd var i færd med at bryde en dør op til en lejlighed. Anmelder kontaktede politiet, som fik de tre gerningsmænd på henholdsvis 17 og 18 år anholdt, da de var på vej ud af opgangsdøren. Efter afhøringen blev de løsladt. To af dem erkendte, mens den sidste nægtede.   CV

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top