Annonce

Overtidsnederlag til RSIK
ishockey RSIKs 1. divisions-mandskab var seks minutter fra at avancere til semifinalerne, men Esbjerg fik udlignet og afgjort kampen i overtiden. Nu venter en fjerde kvartfinale-kamp og dermed en ny matchbold til RSIK. Kampens spilles i Rødovre fredag aften kl. 19.30.

Esbjerg-RSIK 3-2 (0-0, 0-1, 2-1, 1-0)
25:32 0-1 Magnus Gøtterup Povlsen, pp1
37:00 0-2 Magnus Gøtterup Povlsen (Ry Nielsen), pp1
42:48 1-2 Søren Christiansen
53:42 2-2 Morten Slot Dalgaard (Christiansen), pp1
61:41 3-2 Nickolaj Jepsen (Christiansen)
Udvisninger:

Esbjerg: 7×2 min.
Rødovre: 8×2 min.
Samlet: 2-1 i kampe til RSIK

Annonce

Det blev ikke i første forsøg, at RSIK fik spillet sig i dette års semifinaler i 1. division. Dermed er serien åbnet op igen, og kampen på fredag bliver formentlig en ’forbudt-for-børn’ kamp.
Nederlaget i Esbjerg kom efter to ellers overbevisende sejre til Rødovre.

At det tredje opgør endte med et nederlag kom ikke som den store overraskelse for cheftræner Brian Madsen.
”Cifrene i de to første kampe snyder i forhold til hvor jævnbyrdige begge opgør var, og i går havde Esbjerg mere krudt end os.”
Esbjerg kom hårdt ud til kampen, hvilket en vild skudstatistik på 21-5 også bevidnede.

”Ja, det er rigtigt, de kom hårdt ud, men det var også vind eller forsvind for dem og det bare deres spil tydeligt præg af,” mener Madsen.
Alligevel var det Rødovre som kom foran både 0-1 og 0-2.
”Vi har vores chancer sidst i 3. periode til at få sat den afgørende pind, blandt andet har vi frit mål, men pucken rammer lige en back i stedet for at gå ind. Og så dummer vi os lidt i overtiden. Men denne gang var det Esbjerg som havde heldet, mens vi havde stolpe ind i de to første kampe. Det betød, vi fik nogle hurtige mål som knækkede dem. I går var det anderledes, da de får ny luft ved deres mål i starten af 3. periode,” siger Brian Madsen. Han fortsætter:

”Desuden dummede vi os i overtiden, men jeg venter en ny lige kamp på fredag hjemme i Rødovre, hvor 95% af spillet vil blive styret af den mentale del. Der skal man ind og vise, hvor meget vilje man har, og hvad man vil ofre.”
Men han har også en grundtanke på, hvad RSIK skal gøre bedre sammenlignet med kampen med i Esbjerg.
”Vi skal løbe noget mere på skøjterne – det er ganske simpelt,” slutter Brian Madsen.

Stillingen i de øvrige kvartfinaler er:
Gentofte-Frederikshavn 1-2
Rungsted-Aab 3-0 (Rungsted er dermed klar til semifinalerne)
Herning-Vojens 2-1

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top