Annonce


Bybjergets Fritidscenter lukket efter brand
WEBB_brand-bybjerget-fritid.jpg
Bygningen er ejet af Rødovre Almene Boligselskab (RAB), og Rødovre Kommune lejer sig ind. Politiet har en klar formodning om, at branden der har lukket Bybjergets Fritidscenter, er påsat. Foto: Brian Poulsen
brand Politiet har en klar formodning om, at branden der har lukket Bybjergets Fritidscenter, er påsat. Politiet hører meget gerne fra vidner i sagen.

Lørdag aften udbrød der brand i Bybjergets Fritidscenter på Brandholms Allé 8. Brandvæsenet fik hurtigt bugt med flammerne, men brand- og sodskader har dog resulteret i, at fritidsklubben indtil videre er lukket på ubestemt tid. Avisens fotograf blev bedt om at holde sig på behørig afstand, da han besøgte klubben mandag formiddag og dette skyldes at brandteknisk personale stadig var i gang med at sikre tekniske spor. Politiet har nemlig en klar formodning om, at branden ikke opstod af sig selv, men blev påsat.   
Politiets efterforskere oplyser, at den formentlig er påsat med brandbar væske. Politiet oplyser, at tre til fire drenge blev set omkring det tidspunkt, branden blev anmeldt. De løb forbi vuggestuen By- bjerget og videre til krydset Tårnvej/Roskildevej. Ligeledes blev en champagnefarvet bil set kort før branden. Den kørte med høj fart og to personer steg ud og gik mod fritidscentrets indgangsdør.

Få børn i   vinterferien
Bygningen indeholder til daglig en SFO II for de børn, der går i 3.-5. klasse samt en ungdomsklub for børn og unge fra 6. kl. og op til og med 18 år.
“Der er vinterferie i denne uge i Rødovre, så der er ikke et stort pasningsbehov. Vi finder en midlertidig løsning på Valhøj Skole for de børn, der skal i SFO. De unge, der skulle have benyttet ungdomsklubben, må besøge en af de andre ungdomsklubber i Rødovre, indtil bygningen er blevet renoveret”, siger Jette Egholm, der er Børne- og Kulturdirektør i Rødovre Kommune.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner, der har set eller hørt noget om drengene eller bilen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage på telefon 72 58 78 21 eller på telefon 43 86 14 48.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top