Annonce


Besked fra 112 til stærkt blødende kvinde: “Tag en taxa”
112-PANIK En stærkt blødende kvinde fik besked på at tage en taxa til skadestuen. Yousaf Mohd ringede flere gange efter hjælp fra sit pizzaria på Slotsherrensvej, men først da kvinden vaklede ind i Aldi, blev der sendt en ambulance. Region Hovedstaden erkender, at der skulle have været sendt en ambulance tidligere.

En ilde tilredt kvinde kom sidste mandag ind på pizzariaet ‘Taste & Spice’ på Slotsherrensvej. Hun havde en slem læsion på hånden og blødte kraftigt. En chokeret Yousaf Mohd kom straks ud fra den anden side af disken for at hjælpe kvinden. Blodpølen på gulvet voksede og der blev derfor ringet 112. I den anden ende af røret var der imidlertid ikke meget hjælp at hente. Yousaf Mohd fik den nedslående besked, at han skulle sætte kvinden i en taxa, så hun selv kunne tage på skadestuen.
“Jeg er dybt chokeret. Jeg sagde, at det drejede sig om liv eller død, men alligevel ville de ikke sende en ambulance,” forklarer han to dage efter den voldsomme oplevelse.
Operativ leder af vagtcentralen hos Region Hovedstaden, Pernille Hvolbøl, fortæller at det nogle gange kan være svært at vurdere skadens omfang og at der skulle være sendt en ambulance tidligere.
“Vi skulle have sendt en ambulance, da der blev ringet anden gang. Hellere sende en for meget end en for lidt,” siger hun.

2 kommentarer om “Besked fra 112 til stærkt blødende kvinde: “Tag en taxa””

  1. Bengt Jensen siger:

    Det er ingen Taxa der vill ha nogen i bilen der blöder kraftigt.

  2. Manara siger:

    Nu er det jo sjældent det ligefrem drejer sig om “liv og død” – fordi man har skåret sig i hånden……så klap lige hesten. Prøv fx. at stoppe blødningen og se så om ikke det kan lade sig gøre at komme med en taxa. I en perfekt verden holdt der selvfølgelig en ambulance på hvert gadehjørne klar til at køre enhver på skadestuen…..men det kræver nok at vi alle betaler 3-4% mere i skat!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top