Annonce


RFC danske pokalmestre
RFC-Aarhus_floorball003_020111_BP.jpg
Floorball Uden større besvær vandt Rødovre FC pokalfinalen over Sunds Seahawks med 13-5. Sejren blev grundlagt i første periode, hvor Rødovre vandt med 7-2. Dermed forsvarede Rødovre FC sin titel som pokalmestre. Carsten Bjerregaard blev årets pokalfighter.

Det var et fyldt Avedøre Idrætscenter, der lørdag aften lagde rammerne om den danske pokalfinale i floorball mellem Sunds Seahawks og Rødovre Floorball Club. Og de mange tilskuere fik fra start en omgang intens floorball at se.

Efter de indledende angreb, hvor begge hold følte hinandens defensiv lidt på tænderne, var det Rødovre, der åbnede for scoringerne. En bolderobring højt på banen blev til en tværpasning til Carsten Bjerregaard, der hurtigt sendte bolden i nettet bag Sunds’ keeper.

Annonce

Sunds tog straks styringen med kampen for at svare igen, og små 2 minutter efter føringsmålet får Sunds Seahaws en to-mod-en-situation, hvor de let kan sætte både Oscar Eklund og keeper Mike Trolle og udligne i det tomme mål.

Nu tog kampen fart. Det tog kun 14 sekunder før Rødovres anden kæde fir arbejdet sig bag Sunds’ mål, hvorfra Tobias Nielsen med en simpel pasning fir spillet Mikkel Gotfredsen fri foran mål, og Gotfredsen omsatte det gode forarbejde til en ny føring.

Denne gang lod Rødovre ikke Sunds tage styringen med kampen, men gik derimod selv til angreb under parolen ’angreb er det bedste forsvar.’ Det gav også åbninger til Sunds kontrastød, og nordjyderne fik også sendt to mand alene af sted mod Mike Trolle, der måtte kaste sig bagud til sin højre stolpe for at forhindre en ny udligning.

Sunds tog også kampen op mentalt, og en lille provokation – såsom at spille videre efter, der er fløjtet – resulterede i en frustrationsudvisning hos Rødovre. Nordjyderne får dog ikke udnyttet deres overtal, og det straffer Daniel Lund dem for et lille minut senere, da han og Carsten Bjerregaard opfører noget nær en kopi af 2-1-målet.

Herfra gik luften lidt ud af Sunds’ spillere, og Rødovre tog kontrollen. Og efter lidt problemer med at åbne den solide jyske defensiv, tog den tilbagevendte back Marko Krogsgaard sagen i egen hånd, da han ikke kan finde en oplagt spillemulighed, og i stedet  kyler bolden i nettet fra midten af banen til stillingen 4-1.

Herfra hoppede kæden af for Sunds Seahawks, og kampen blev en ensidet forestilling. Oscar Eklund, Tobias Nielsen og Marko Krogsgaard scorede periodens resterende Rødovre-mål, mens Sunds fir pyntet lidt på det ved reduceringen af Kasper Nielsen.

Anden periode blev i højere grad en fysisk og taktisk kamp, hvor Sunds Seahawks desperat forsøgte at komme tilbage i kampen. De blev dog straffet på deres eneste udvisning i kampen, da Carsten Bjerregaard i overtal endnu gang udbyggede Rødovre-føringen.

Rødovre spillede sig frem til en del gode tilbud, men fik modsat første periode ikke udnyttet dem og må derfor ’nøjes’ med en 8-2-føring før de sidste 20 minutter.

Her valgte Rødovre-træner Kasper Sindt at rokere lidt rundt på holdet. Tobias Nielsen røg ned på en back, og der blev lavet en ny anden kæde med Claus Nissen, Emil Kristensen og Kenneth Thomasen.

I målet fik Michael Ejlerskov den sidste periode i stedet for tilbagevendte Mike Trolle. Ejlerskov fik i tredje periode vist prøver på sine kvaliteter med et par gode redninger.

Ellers blev perioden præget af Rødovres dalende koncentration og tabet af Oscar Eklund, der slog hovedet og derfor forlod kampen. Efter Michael Mathiasen havde scoret for Rødovre, var det Sunds Seahawks, der øjnede en chance for at pynte på resultatet, med scoringen til 9-3.

Den åbne slagudveksling fortsatte. Først var det RFC og så Sunds Seahawks, der fik scoret, i hvad der blev til et målorgie af en pokalfinale. En Rødovre-udvisning gjorde plads til en undertalsscoring af Emil Kristensen og det kunne være blevet til to, da Jakob Andersen fik en friløber, men anføreren brændte.

Samme 2 minutter udnyttede nordjyderne også til en yderligere reducering, inden Kasper Sindt satte de sidste reserver på banen i form af de helt unge Jannick Dalqvist, Andreas Kleczewski, Rasmus Enevoldsen og Mikael Juhl Hansen.

Den unge kæde formåede med sin spilleiver at sætte et flot punktum, da de med en kombination af teknik på højt niveau og hårdt arbejde fik sendt bolden i nettet til slutresultat 13-5.

Sunds Seahawks – Rødovre FC: 13-5 (2-7,0-1,4-5)

04:00) 1-0 Carsten Bjerregaard(Jakob Andersen)

05:54) 1-1 Kasper Nielsen(Mads Mosgaard)

06:08) 2-1 Mikkel Gotfredsen(Tobias Nielsen)

10:58) 3-1 Daniel Lund(Carsten Bjerregaard)

14:42) 4-1 Marko Krogsgaard(Tobias Nielsen)

16:38) 5-1 Oscar Eklund(Carsten Bjerregaard)

16:54) 6-1 Tobias Nielsen(Mikkel Gotfredsen)

17:18) 6-2 Kasper Nielsen

19:14) 7-2 Marko Krogsgaard

30:13) 8-2 Carsten Bjerregaard(Oscar Eklund) PP1

41:46) 9-2 Michael Mathiasen(Jakob Andersen)

46:18) 9-3 Anders Holm(Søren Holm)

47:48) 10-3 Claus Nissen(Tobias Nielsen)

51:14) 10-4 Kasper Nielsen(Mads Mosgaard)

52:49) 11-4 Emil Kristensen BP

53:08) 11-5 Morten Arndt PP1

53:34) 12-5 Kenneth Thomasen(Emil Kristensen)

55:41) 13-5 Mikael Juhl Hansen(Rasmus Enevoldsen)

Udv: SUN: 1 x 2 min, RFC: 4 x 2 min

Rødovres kæder:

1. kæde: Carsten Bjerregaard-Jakob Andersen-Michael Mathiasen-Daniel Lund-Oscar Eklund

2. kæde: Tobias Nielsen-Janick Trolle-Mikkel Gotfredsen-Martin Erichsen-Marco Krogsgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top