Annonce

Hjælp jeg har fået et brev…men hvad står der?
Blog - Frivillighedens mange ansigter ”Cafe more than coffee” åbner ny rådgivning drevet af frivillige

Mange af os kender til problemet omkring ”udfyldning eller forståelse af offentlige skemaer og breve”, de er ikke lavet til os almindelige mennesker, eller det føler mange i hvert til fælde når paragraffer, fremmed ord og uforståelige sætninger flimrer forbi vores øjne, i vores forsøg på at udfylde skemaer korrekt.

”Cafe more than coffee” lever for alvor op til sit navn når den fra 6 februar  fra 11.00-14.00 byder op til mere end kaffe. Cafeen åbner døren for en ny rådgivning, hvor alle borgere har mulighed for at komme og få hjælp til at forstå offentlige breve, udfylde kommunale og andre uforståelige skemaer. Rådgivningen drives af en frivillig, som i mange år har arbejdet på advokatkontor og som har stor erfaring i det  ”vanskelige”sprog.

Annonce

”More than coffee” drives kun af frivillige og er et samlingssted for alle som ønsker, at fylde deres mandage ud med indhold, drikke kaffe, slå ensomheden ihjel, spille et spil, gå en tur og nu også hjælp til udfyldning af skemaer. De frivillige i cafeen arbejder på, at udvide åbningsdagene og finde frivillige til pc’hjælp og motionsture, men indtil nu er der åben mandag, dagen som for mange kan virke lidt tung efter en lang weekend. Alle nye frivillige og interesserede brugere kan få mere information på 23379104. Cafeen holder til i Rødovre Frivilligcenter, Slotsherrens Vænge 2A, Rødovre.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top