Annonce

Beatles har det godt i Viften
WEB_repeatles.jpg
Hvorfor ikke starte det nye år til tonerne af Beatles udødelige musik, igen i år leveret af 'Repeatles', der har manifesteret sig som Danmarks absolut bedste og mest alsidige Beatles-band. Foto: Arkiv
koncert Beatles skyder som sædvanligt det nye år ind med en perlerække af de udødelige hits. Glæd dig til et herligt gensyn med Beatles kopierne, Repeatles fredag den 13. januar i Viften.

Der er ingen der kan erstatte John, Paul, George og Ringo, men når Repeatles går på scenen er det dæleme tæt på. Det danske kopiband med Beatlessangere Peter Smith og Brian Jensen, superrutinerede Robert Mulder på bas, Allan Bode på trommer og Asger Ahn på keyboards, udgør de tilsammen et femkløver, der på skræmmende vis genskaber musikken fra verdens mest legendariske rockband nogensinde. Man glemmer nærmest, at det ikke er John, Paul, George og Ringo, der står på scenen.
“Repeatles har manifesteret sig som Danmarks absolut bedste og mest alsidige Beatlesband og har som det eneste band spillet samtlige Beatlesalbums live på scenerne rundt omkring i Danmark, Sverige, England, Tyskland og – Grønland,” forklarer John Frobøse. Til koncerten i Viften har bandet valgt en stribe af deres egne yndlingssange, og sammen med publikumsfavoritter kommer man hele vejen rundt om bandet. Fra det allertidligste til det allerseneste Beatles musik. Repeatles kan opleves fredag den 13. januar kl. 20.00 i Viften. Billetter kan bestilles på viftens hjemmeside www.viften.dk eller på billetnet.

Kommentarer

1 kommentar om “Beatles har det godt i Viften”

  1. Mogens Lind siger:

    Så kommer der besøg fra Birkerød.
    Mine gode venner fra Mantziussalene,
    Hvor Asghar Ahn husere i dagligdagen
    Desværre tror jeg ikke jeg kommer og hilser på jer.
    I er ellers bare Gode.
    Kan kun være et sted af gangen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top