Annonce


Arbejdsløse unge tog jobbussen mod nye muligheder
WEB_jobbus.jpg
Her møder de unge virksomheden Jeudan Servicepartner A/S på Valhøjs Allé. Foto: Red.
jobbus 500 unge mellem 18 og 30 år i Rødovre står netop nu uden job eller uddannelse. Hvad værre er, har de unge ingen umiddelbar udsigt til en praktikplads eller et fast arbejde. Nu vil Beskæftigelsesministeriet slippe de unge talenter løs.

Af Amalie Aggerholm,  Marie Nymand og Rikke Højbjerg, Rødovre Gymnasium 

30 unge i Rødovre Kommune, som ikke er kommet med ombord på arbejdsvognen, greb chancen og hoppede om bord på jobbussen.
Som hjælp til de arbejdsløse mellem 18 og 30 år, der sidder fast i sy- stemet og ikke bidrager på arbejdsmarkedet, har Beskæftigelsesministeriet taget initiativ til kampagnen “Slip de unge talenter løs” med jobbussen. De unge mødte mandag den 16. januar fem forskellige virksomheder, som alle stod parat med gode råd til de unge.  
“Det er vigtigt, at de unge møder virksomhederne face to face,” udtaler Marianne Verdier, som var jobcentrets repræsentant på turen. Dette er ifølge Beskæftigelsesmini- steriet også et af hovedformålene: De unge skal møde virksomhederne for at få et bedre indblik i, hvilke kompetencer de forskellige virksomheder lægger vægt på. Dog mener Beskæftigelsesministeriet også, at private virksomheder har del i ansvaret for at få de unge ud på arbejdsmarkedet. John Rohde, administrerende direktør hos Jeudan Servicepartner A/S, er helt enig.

Annonce

Socialt ansvar.
“Vi har et socialt ansvar som virksomhed,” siger han. Jeudan Servicepartner A/S er derfor en af de virksomheder, som Jobbussen besøgte på sin vej rundt i Rødovre.
Et andet mål for Beskæftigelsesministeriet er, at de unge skal få kendskab til, hvilke kompetencer de forskellige virksomheder lægger vægt på.

Får end ikke svar.
“Det er meget bedre, at de selv hører det fra virksomhederne,” udtaler Marianne Verdier, som hver dag rådgiver unge i deres jobsøgning. De arbejdsløse unge sidder hver eneste dag rundt omkring på jobcentrene og skriver forgæves bunkevis af ansøgninger. De fleste af ansøgningerne modtager de ikke engang et svar på.
“De unge synes, at dagen var en dejlig afveksling, og de har fået mange gode idéer og input fra virksomhederne” konkluderer Marianne.  Skal man tro stemningen i bussen, var de unge også glade for denne anderledes dag, og så det som et arrangement, som meget gerne måtte gentages.
 “De unge var positive, så det kunne vi helt sikkert godt finde på at gøre igen,” siger Marianne Verdier begejstret efter en vellykket dag. Både de unge og jobcentrene er dermed klar til at fortsætte kampagnen, og håber, at virksomhederne og ministeriet vil fortsætte det gode initiativ.    
“Kampagnen gav gode muligheder, åbnede døre og skabte kontakter for de unge,” slutter Marianne Verdier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top