Annonce


Ung tyr kastet for ørnene
RMB-Herlev_02_301211_BP.jpg
"Jeg skulle bare ind og fyre den af. Folk har taget pænt imod mig, og i dag kæmper vi godt. Sejren var også helt fortjent", fortæller Jannik Svane Foto: Brian Poulsen
Ishockey sejren over Herlev talte vi med backen Jannik Svane, som fik debut i onsdags, og han beretter om en fantastisk hjemmebanedebut mod ørnene fra Herlev. Der er også en reaktion fra Mike Berry, der var en af aftenens målscorere.

Der var ikke meget spilletid til 19-årige Jannik Svane, der fik debut for RMB onsdag aften i Aalborg. Men det er nok også underordnet, når man ser på aftenens kamp mod Herlev.

”Det var en fed kamp at debutere på hjemmebane for Rødovre. Der var en rigtig god stemning, og det var bare fantastisk at være med. Jeg blev da glad, da jeg fik chancen hos RMB, for så kan jeg vise, at jeg kan være med på niveauet her,” siger han glad og fortsætter.

Annonce

”Jeg skulle bare ind og fyre den af. Folk har taget pænt imod mig, og i dag kæmper vi godt. Sejren var også helt fortjent, synes jeg.”

På trods af at det kun er blevet til to kampe indtil videre, så har Jannik Svane en mulig forklaring på, at Rødovre har haft pænt med succes i sæsonen.

”Det har noget at gøre med den måde, man står sammen på. Der er en god gejst, som smitter af på alle,” slutter Jannik Svane i minutterne efter, at han er blevet hyldet på isen sammen med hele holdet.

Stor passion på holdet
Canadiske Mike Berry nettede til 2-0 i anden periode, og det var med til at sende tyrene frem mod sejren. Selv var han også tilfreds med holdets performance.

”Vi spiller en stor kamp i dag foran nogle rigtig gode tilskuere. Der er en stor passion på holdet, og det kommer til sin magt i aften,” siger Berry, der er glad for at være en del af RMB.

Han fortæller videre om hans mål og holdets placering i tabellen.

”Jeg får en god pasning fra Andy (Contois, red.) i powerplay, og jeg sætter den ind. Det var dejligt at score, og at vi fik sejren. Vi forsøger hele tiden at rykke op i tabellen, men jeg er p.t. glad for den fjerdeplads, vi har,” siger Mike Berry og afslutter med følgende.

”Jeg har fundet rytmen de sidste par kampe, og i øjeblikket føles det godt at være med. Jeg har nogle fantastiske holdkammerater. Det kan dog være lidt udfordrende med de lange pauser, som turneringen har undervejs.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top