Annonce

Gør din postkasse nytårsklar
spraengt_postkasse_2.jpg
Post Danmarks røde postkasser lider ofte hårde skæbner nytårsaften. Foto: Arkiv
Boom Hundredvis af danske boligejere får hvert år maltrakteret deres postkasser i forbindelse med årsskiftet. Postkasser er yndede mål for nytårsvandaler, men med simple råd kan man få kanonslaget til at blive en fuser.

Ifølge en optælling fra Post Danmark skal hele 775.000 husejere have opsat en postkasse ude ved skellet af deres grund inden 1. januar. Placeringen af postkasserne gør det nemmere at være postbud, men det gør det i den grad også nemmere for de personer, der hvert år har hang til at springe postkasser i luften med ulovligt nytårsfyrværkeri.
De destruktive nytårsløjer giver hvert år mange danskere en dårlig start på det nye år, men man kan med simple virkemidler sørge for, at ens postkasse er kampklar nytårsaften.
Postkasseproducenten MEFA ved om nogen, hvordan man forhindrer meningsløs vandalisme og giver her nogle gode råd til, hvordan du kan sikre dig mod det meningsløse hærværk, hvis du bor i hus med en postkasse eller i etage- ejendom med et postkasseanlæg.
“Hvis man vælger at sprænge en postkasse i luften for sjov, så tænker man sig slet og ret ikke om. Det er særdeles farligt at gøre, for en postkasse er lavet af metal og i værste fald kan løsrevne metalstykker føre til alvorlig personskade. Men selv om postkassen ‘kun’ bliver ødelagt, er det stadig tåbeligt hærværk,” siger Carl Trock, adm. direktør i MEFA.

Sikringsbeslag Hvis du bor i etageejendom, har jeres opgang et postkasseanlæg. Her findes der en enkel og effektiv løsning, nemlig et såkaldt sikringsbeslag. Det monteres på anlægget og bevirker, at man ikke kan åbne klappen i anlæggets postkasser.
“Postkasseanlæg er som oftest placeret indendørs, hvilket gør det ek- stra farligt, hvis nogen forsøger at sprænge dem i luften. Derfor bør man især i ulåste opgange sik- re sine anlæg, så ingen kan putte kanonslag i dem,” siger Carl Trock.

Annonce

Foliebakke med vand
Som husejer har man lidt vanskeligere ved at sikre ens postkasse.  Visse foranstaltninger kan man dog tage for at forebygge hærværk.
For det første skal man sørge for at ens postkasse er tom, så den ikke indeholder brandbart materiale.
“Stil en foliebakke med vand i bunden af postkassen. Derved slukkes lunten på et evt. kanonslag,” lyder et andet godt råd fra Carl Trock.
Man kan også vælge at åbne lågen eller helt afmontere den, hvis dette er muligt. På den måde bliver det ikke så sjovt for nytårsvandalerne at sprænge postkassen i luften.

 

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top