Annonce


Borgerservice bliver permanent lørdagsåben
ny-borgerservice1_241007_BP.jpg
Borgerservice har gennem en 2-årig periode kørt en forsøgsordning med lørdagsåbent én gang om måneden. En borgerundersøgelse har vist, at borgerne er tilfredse med ordningen - derfor bliver den nu permanent. Foto: Brian Poulsen
Borgerservice Tilfredsheden med forsøgsordningen om at holde lørdagsåbent i Borgerservice har været så stor, at løsningen nu bliver permanent.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at gøre forsøgsordningen i Borgerservice med lørdagsåbent én gang om måneden, til en permanent løsning.
Tallene har været vendt og drejet og det er blevet vurderet at antallet af ekspeditioner har været tilfredsstillende i forhold til de anvendte ressourcer. Borgerservice har som udgangspunkt åbent den første lørdag i hver måned kl. 10-13. Dog bliver der fremover lørdagsåbent to gange i maj og juni måned, mens der ikke er lørdagsåbent i juli og august. Da der i de måneder har været et lavt besøgstal.
Forsøgsordningen med lørdagsåbent én gang om måneden i Borgerservice har kørt i en periode på to år. Borgerne har via elektroniske spørgeskemaer haft mulighed for at give deres mening til kende i forhold til forsøgsordnin- gen og det er bl.a. på baggrunde af de resultater, at kommunalbestyrelsen valgte at gøre løsningen permanent.
“Undersøgelsen viser, at borgerne generelt har været meget tilfredse, både med ordningen og den betjening der har været ydet. Endvidere giver 96 procent af de adspurgte borgere udtryk for, at de vil vælge at benytte ordningen en anden gang,” lød det bl.a. fra borgmester Erik Nielsen ved sidste uges kommunalbestyrelsesmøde.

Hjælp til børnefamilier
Lederen af Borgerservice i Rødovre Kommune, Dan Birke Jakobsen, er glad for at Borgerservice nu vil have åben den første lørdag i hver måned. Han har især bemærket, at kommunens børnefamilier har taget godt imod forsøget.

Annonce

“Vores oplevelse er, at der bl.a. kommer mange børnefamilier der første lørdag i måneden. Før i tiden kom disse familier, når der var sent åbent om torsdagen. Det er ofte en travl dag, hvor der kan være ventetid, hvilket jo ikke er sjovt, når man har børn med,” fortæller Dan Birke Jakobsen, inden han forklarer, at den permanente løsning også har været med til, at personalet i Borgerservice har bedre tid til vidensdeling med borgerne omkring de digitale muligheder som NemID og SKAT.
“Der er mange digitale muligheder tilgængelige og i Borgerservice kan man få svar på mange af de spørgsmål der eventuelt måtte opstår i forbindelse med brugen af    NemID og andre digitale værktøjer,” slutter Dan Birke Jakobsen.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top