Annonce

”Alternativ fakta” om boligskat
spadestik-erik-nielsen-borgmester-ørbygård-31.jpg
Rødovre har altså hverken den højeste eller den laveste boligskat, siger borgmesteren Foto: arkiv
debat I sidste uges udgave af lokalavisen var der et indlæg fra konservative Ulla Spangtoft om den boligaftale, der er indgået på Christiansborg.

I indlægget fremgår det, at ”når man ser på boligskatten, så har boligejerne i Rødovre den høj-
este boligskat af samtlige kommuner.”
Det er ikke korrekt. For at undgå modefænomenet fra USA med det de kalder ”alternative fakta”, synes jeg, det er nødvendigt at komme med en præcisering.
I Danmark betaler boligejere, som bekendt, to typer af skat af fast ejendom – ejendomsværdiskat til staten og ejendomsskat (kaldet grundskyld) til kommunen.
Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal viser, at der både på Vestegnen og i hovedstadsområdet er kommuner, som har en højere grundskyld, for eksempel Albertslund og København. I de fleste kommuner omkring os bliver der opkrævet mere i grundskyld pr. borger end i Rødovre. Det gælder for eksempel Herlev, Hvidovre og Vallensbæk kommuner.
Rødovre har altså hverken den højeste eller den laveste boligskat.

kommentarer

Top