Annonce


Snydt af ’plakatsælgere’
politi_024_190516.jpg

To ældre kvinder er blevet snydt af tricktyve - har du set gerningsmændende?

To skrupelløse mænd udsatte fredag eftermiddag ved 15-tiden en 87-årig dame for et frækt tricktyveri på Valhøjs Allé. Foto: Arkiv
Politi To skrupelløse mænd udsatte fredag eftermiddag ved 15-tiden en 87-årig dame for et frækt tricktyveri på Valhøjs Allé.
Fakta

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 50-60 år og var kraftig af bygning. Han var iført en sort bowlerhat, sorte bukser og en mørk skjorte, ligesom han gik med stok og haltede på det ene ben.

B: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 20-30 år, almindelig af bygning og havde sort, mellemlangt hår. Han var iført mørke bukser.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Den ældre dame havde netop været ude at handle, da hun ved sin opgangsdør på Valhøjs Allé blev opsøgt af to mænd, der netop havde været i samme forretning som kvinden. Den ene tricktyv fortalte, at han solgte plakater og før kvinden anede uråd, havde hun ikke længere sin pung i sin taske. Den ene tricktyv haltede og brugte stok. 

 

Annonce

Vær skeptisk

Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:

  • Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
  • Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet.
  • Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
  • Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.

Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

Top