Annonce

S på vej med stort IT-udspil
mediepatruljen_020_160916.jpg
Programmering skal være en del af skoleskeamet, hvis det står til Socialdekokraterne. Foto: Arkiv
den digitale tidsalder: Socialdemokraterne præsenterer i maj måned et politisk forslag, der skal ruste kommunens skoleelever til fremtidens digitale Verden. Udspillet har ifølge skoleudvalgsformand Flemming Lunde Østergaard Hansen et ambitionsniveau uden sidestykke.

Hvis Socialdemokraterne i maj måned får opbakning til et nyt politisk udspil på skoleområdet, kan kommunens skoleelever godt forvente at tabe underkæben i det kommende skoleår.
Socialdemokratiet har arbejdet på det politiske udspil gennem længere tid. Medlem af Kommunalbestyrelsen og formanden for Børne- og Skoleudvalget, Flemming Lunde Østergaard Hansen, kan på nuværende tidspunkt ikke gå ned i udspillets detalje, men fortæller at Socialdemokraterne vil løfte elevernes niveau på den digitale front, så de har de bedste muligheder i livet efter skolen.
”Sagen er ikke helt færdig, men vil gerne behandle den i Kommunalbestyrelsen allerede i maj måned, så vi kan komme i gang i det nye skoleår,” siger udvalgsformanden.

Kodning og dataudvikling
IT, kodning og programmering skal frem over være et sprog, som skoleeleverne skal beherske.
Helt konkret vil Socialdemokraterne sætte programmering højt på skemaet og investere massivt i den digitale læring.
Engelsk, historie og matematik er gode fag, som eleverne skal lære, men det er ikke nok alene til fremtiden. Vores elever skal have en forståelse af, hvad der ligger bag IT, programmering og kodning. De skal ikke være slaver af teknologien, men lære at beherske den. Programmering giver en grundlæggende forståelse af, hvordan tingene hænger sammen og derfor har vi arbejdet på et udspil, der løfter eleverne det næste skidt,” siger Flemming Lunde Østergaard Hansen, inden han nævner, at det ikke er utænkeligt at eleverne kunne komme til at stifte bekendtskab med IT i udlandet.

Annonce

kommentarer

Top