Annonce

Stjal manegen i Cirkusbygningen
rets_entreprenør.jpg
Dennis Scheir modtog blomster og en gylden statuette som bevis på, at Scheir Håndværkerservice er "Årets Entrepenør 2017". På billedet er Dennis Scheir flankeret af sangeren Rasmus Nøhr, der var med til at uddele prisen. Foto: Presse
prisvinder Schier Håndværker Service løb med titlen som ”Årets Entreprenør 2017”, da anmeld-haandvaerker.dk før påske afviklede det årlige awardshow i Cirkusbygningen. Det er fjerde gang siden 2012 at det lokale firma stryger til tops.

Tommestokken og værktøjskasserne var udskiftet med nystrøgede skjorter og butterflys, da mere end 1000 festklædte fagfolk troppede op i Cirkusbygningen den 4. april til awardshowet ’Årets Håndværker’. Det er anmeldelserne på anmeld-haandvaerker.dk, der danner grundlaget for hvilke håndværkere der nomineres i de forskellige kategorier og efterfølgende medvirker i awardshowet. Det er en professionel fagjury, der vælger vinderne i de enkelte kategorier. Schier Håndværker Service fra Hadsundvej i Islev har været i finalen siden 2012 og igen i år blev det lille firma kåret som ”Årets Entreprenør”. Det er fjerde gang på seks år, at de løber med titlen.
”Jeg blev rigtigt glad, da vores navn blev nævnt. Jeg er meget dedikeret til mit arbejde og meget perfektionistisk i hvad jeg laver, og er glad for at kunderne er tilfredse,” siger den 47-årige prisvinder Dennis Scheir.
Han har i alt 12 mand ansat i firmaet og selvom der er arbejde til flere, skal firmaet ikke udvides.
“Vi har den helt rigtige størrelse. Jeg har før haft flere ansatte, men der er mange ting der kræver opsyn og kvaliteten falder, når der ikke er styring med arbejdsopgaverne. Det er ikke sjovt at sige nej til opgaver, men jeg går ikke på kompromis med kvaliteten. Alt skal være perfekt,” siger Dennis Scheir, inden han roser medarbejderne for deres indsats.

kommentarer

Top