Annonce


Danmarks bedste lillebror
PRESSEFOTO-1-Lillebror-Prisen-2017-foto-Kim-Agersten.jpg

Fra V. Trine, Rasmus, Jette, Lisbeth, og Josephine

Fra Rødovre deltog tre frivillige (fra højre: Josephine, Lisbeth og Jette, som ses på billedet sammen med frivillige Rasmus fra København og Det sociale Netværks direktør Trine Hammershøy. Foto: Kim Agersten
stor støtte headspace modtager Lillebror Prisen for ukuelig indsats for usatte unge.
Fakta

FAKTA OM HEADSPACE
headspace, der blev etableret af Det Sociale Netværk i 2013, er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til unge i alderen 12-25 år. Rådgivningen finder sted online og på 15 fysiske lokationer (byer) i Danmark. Læs mere på www.headspace.dk

Det Sociale Netværk står bag det frivilligbårne initiativ headspace, der siden 2013 har hjulpet godt og vel 26.000 børn og unge mellem 12 og 25 år med samtaler om alt fra konflikter og kærestesorger til selvskade, spiseforstyrrelser og selvmordstanker.

 

FAKTA OM LILLEBROR PRISEN
Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, der har uddelt Lillebror Prisen siden 1993. Prisen uddeles til en person, organisation eller forening, der i det forgangne år har ydet en bemærkelsesværdig indsats for børn og unge i Danmark.

Med prisen følger en en check på 50.000 kroner samt en Lillebror-statuette, der er skabt af kunstneren Hanne Varming. Læs mere om Lillebror Prisen og se oversigt over de tidligere prismodtagere siden 1993 her.

De kan bare noget de frivillige i Rødovre. Det rykker virkelig det her område. Sådan sagde den mangeårige frivillige ildsjæl, Jette Jensen, da hun på Børnehjælpsdagen var med til at modtage årets Lillebror Pris på vegne af rådgivningstilbuddet headspace.
Rødovre er en af de byer, hvor headspace har ligget siden etableringen i 2013. I centeret på Tårnvej 97, der er baseret på lokale, frivillige kræfter som Jette og flere håndfulde andre, har godt og vel 3900 børn og unge søgt hjælp gennem årene.

Stor hæder og motivation
Lillebror Prisen og en check på 50.000 kroner blev overrakt i Festssalen på Københavns Rådhus torsdag 6. april 2017 i overværelse af 150 inviterede gæster.
“Det er et stort skulderklap, at vi modtager Lillebror Prisen og dermed indskriver os i den række af seriøse tilbud, som har gjort og gør en stor forskel for landets børn og unge,” fortalte Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace, efter overrækkelsen.
“De 50.000 kroner skal gå til en ny indsats over for specifikt anbragte børn og unge. Dokumentation viser, at hver fjerde 18-årig blandt tidligere anbragte har forsøgt selvmord, mens halvdelen af samme gruppe unge har selvskade som problematik. Vi vil se på, hvordan vi kan hjælpe de børn og unge i vores regi”, fortsatte hun.

Annonce

Priskomitéens valg
headspace er blevet udvalgt som modtager af Lillebror Prisen 2017 på baggrund af indstillinger fra hele landet, som Børnehjælpsdagens priskomité har vurderet.
I en tale ved prisoverrækkelsen påskønnede Peter Gæmelke, medlem af priskomitéen, især at headspace har en positiv tilgang til de unge, og at den frivilligbaserede rådgivning foregår på de unges præmisser.
Noget centerchef i Rødovre, Mette Søndergaard understreger, at de frivillige altid har for øje.
“Til overrækkelsen var der meget fokus på, at vi alle skal arbejde for at være der for børn og unge, så de kan få et godt liv, trives og være livsduelige. Alle mennesker ønsker blot at blive set, hørt og anerkendt for at være dem, de er,” siger Mette Søndergaard.

Top