Annonce

RSIK klar med ny sportschef
thomas-madsen_RSIK-U15.jpg
Thomas Madsen er tilbage i Rødovre. Foto: Brian Poulsen
ishockey Rødovredrengen Thomas Madsen vender jeg hjem til barndomsbyen efter et år i Vojens. I RSIK bliver han ny sportschef. ”Min vigtigste opgaver er at fortsætte udviklingen af spillere og ledere både sportsligt og menneskeligt,” siger den 27-årige Madsen.

RSIK har fundet en erstatning for den tidligere sportschef Jesper Duus. Det er Thomas Madsen, som er tidligere spillere og træner i Rødovre, men som har været fuldtidsansat i Vojens det seneste år. Nu er den 27-årige Madsen hjemme igen.
”Det er en fuldtidsstilling i RSIK, hvor mine primære opgaver er at være bindeled til skolerne, have den daglige kommunikation med DIU, afholde udviklingssamtaler med spillerne, være sparring for trænerne, som især er de nye og så er der jo en masse ad hoc opgaver. Desuden skal jeg skabe relationer til bådetrænere og spillere,” siger Thomas Madsen, som også selv får sparring.
”Heldigvis er der nedsat et sportsudvalg, så jeg får sparring med Mikkel Ry og Joen Luplau,” siger han.

Formand Torben Bergholt er tilfreds med klubbens nye sportslige ledelse.
”Med dette tiltag tror RSIKs bestyrelse på, at vi kan skabe en målrettet udvikling for den enkelte spiller og træner, samt sikre at klubben vil fortsætte i toppen af dansk ungdomsishockey med fokus p, at udvikle spillere til RMB og de forskellige ungdomslandshold,” siger Bergholt

Annonce

Det bliver vigtigt
Selvom Thomas Madsen kun er 27 år har han allerede masser af erfaring, og betegnes som moderne i sin tilgang til ishockey. Han tænker derfor ikke kun på selve ishockeyen og resultater.
”Det vigtigste, for mig, bliver at sikre den forsatte udvikling for spillere og ledere både sportsligt og menneskeligt. Det er vigtigt, vi fastholder den kultur, der er i Rødovre, men også at være med til at flytte kulturen.”

”I Rødovre skal vi bevæge os fra at være en masse små øer til at være en stor masse, for der ligger masser af viden og kompetencer på de enkelte årgange, som vi ikke drager det fulde udbytte af, fordi ishockey hurtigt bliver meget sammentømret på den enkelte årgang.”
”Det bliver også min opgave, at følge op på den røde tråd, som Jesper Duus udarbejdede. Den skal implementeres og udføres i foreningen, måske med nogle ændringer, men det er generelt et vigtigt arbejdsredskab, som skal til at bruges i dagligdagen. Der er både sociale og faglige aspekter i den røde tråd, som vi skal bruge, mens man i dag nok gør, som man altid har gjort,” siger Thomas Madsen. Han fortsætter:

”Jeg går op i, det er det hele menneske vi arbejder med, lige fra skolen til ishockeyen og alle de facetter, som spillerne rammes af i den travle hverdag. Det indeholder den råde tråd, som i øvrigt er så tilpas abstrakt og målrettet, at man kan bruge den i dagligdagen,” mener han.

RSIK_-_Herning_U15DM_200316 (48 of 88)
RSIKs spillere er vant til at vinde, og det skal der ikke ændres ved. Men der er stadig noget, som kan gøres bedre i klubben, blandt andet at sætte sig ned og tale med spillerne, så der skabes relationer, mener Thomas Madsen.

Tager ting for givet
Selvom det kun blev et år i det sønderjyske, er der masser i bagagen at tage med hjem til Rødovre.
”Vojens har givet mig lov til at eksperimentere og gøre tingene på min måde, det har været spændende og jeg har fået lov til at være en del af mange problemstillinger og været med til at finde løsninger. Det har modnet mig som menneske og leder. At Vojens satsede på en 26-årig ung gut fra Rødovre er noget, som ejg sætter stor pris på og jeg skylder Vojens meget, føler jeg i dag,” siger Thomas Madsen. Han fortsætter om tiden i Vojens:

”Jeg har været igennem en generel modningsproces ved at tage ansvar og lederskab for en forening og unge spillere. Det har stillet krav til min faglighed indenfor ishockey, og har i højere grad givet mig en struktureret hverdag.”
”Men jeg har også lært, at vi, i Rødovre, tager mange ting for givet, som eksempelvis en fantastisk træningskultur, det har man ikke mange steder og heller ikke i Vojens. Det er vigtigt at værne om, for det bygger man ikke bare lige op,” mener Thomas Madsen. Han fortsætter om jobbet i Rødovre.

”Når jeg kommer til Rødovre, får jeg fornøjelsen af at blive sportschef i en klub, som resultatmæssigt klarer sig bedst i landet, så det er ikke fordi, jeg skal ændre på alt. Men jeg har sagt ja til den her stilling, fordi jeg synes, der er noget som kan blive bedre, og jeg skal være med til at sætte rammerne for de kulturændringer som kommer,” siger Thomas Madsen, som starter sit nye job den 1. maj.

kommentarer

Top