Annonce
RFC bagud efter første kvartfinalekamp
WEB_RFC_vs_HVA_20_IN.jpg
Rødovre Floorball Club tabte knebent i den første kvartfinalekamp til naboerne fra Copenhagen FC. Foto: Arkiv
floorball Rødovre Floorball Club tabte knebent i den første kvartfinalekamp til naboerne fra Copenhagen FC.
Rødovre FC – Copenhagen FC
6-7
(2-1, 0-4, 4-2)

 

08:16 1-0 Nicolai Børner

08:49 1-1 Mads Nørregaard (Niklas Jensen)

17:38 2-1 Emil Kristensen (Daniel Hedegaard)

20:31 2-2 Alex Jensen

25:04 2-3 Mads Istre (Jesper Schow Petersen)

31:21 2-4 Bertram Skotte

33:05 2-5 Mads Istre (Esben Køhler)

45:00 3-5 Nicolai Børner (Marko Krogsgaard)

45.49 4-5 Emil Kristensen (Marko Krogsgaard)

48:16 4-6 Kasper Abildgaard (Kenneth Danielsen)

48:29 5-6 Andreas Kleczewski (Jannik Trolle)

52:49 5-7 Jesper Schow Petersen (Nikolaj Parbo)

53:48 6-7 Marko Krogsgaard (Jannik Trolle)

Rødovre FC, som sluttede grundspillet på andenpladsen, har som anden vælger valgt Copenhagen FC som modstander i kvartfinalen. Copenhagen FC sluttede på femte pladsen i grundspillet, kun fire point efter Rødovre FC, så der er lagt op til nogle jævnbyrdige opgør i bedst af fem kampe. De to hold mødtes i turneringen for to uger siden i et målrigt opgør, der endte 8-8 efter den ordinære spilletid, hvor Frederik Kopperup sikrede RFC et vigtigt ekstra point, da han scorede det afgørende mål, fire minutter inde i den forlængede spilletid.

 

Tempofyldt første periode.

Der var tryk på fra kampens start, hvor hjemmeholdet var klart spilstyrende. Det resulterede i en scoring af Nicolai Børner, som udnyttede en løs chance tæt under mål, hvor der var spillet otte minutter. Kort efter udlignede Copenhagen FC, da Mads Nørregaard tog chancen kort inde på hjemmeholdets banehalvdel.

RFC var mest i boldbesiddelse, med havde svært ved at finde løsninger overfor gæsternes kompakte forsvar. Der skulle gå sytten minutter før, at Daniel Hedegaard med en tværpasning fandt Emil Kristensen, som resolut sendte bolden i mål, til pausestillingen 2-1.

 

Effektive gæster.

Anden periode var kun 30 sekunder gammel da Copenhagen FC udlignede. Alex Jensen tog chancen langt ude fra, og overraskede Mike Trolle i Rødovremålet. Efter udligningen, lagde gæsterne pres på hjemmeholdet og havde flere farlige forsøg. Det gav resultat efter fem minutter, hvor gæsternes Jesper Schow Petersen fra en position bag målet, spillede Mads Istre fri til scoring. Scoringen faldt umiddelbart efter en hård tackling af gæsterne, som hjemmeholdet efterfølgende havde for meget fokus på.

Ni minutter inden pausen, begik hjemmeholdet en fatal forsvarsfejl, som effektivt blev udnyttet af gæsternes Bertram Skotte, som var alene med RFCs målmand Mike trolle.

To minutter senere blev det 2-5 hvor Esben Køhler fandt Mads Istra, som first timede bolden i mål.

En anden periode, hvor hjemmeholdet viste store udsving og frustration over et par dommerkendelser, hvilket Copenhagen effektivt forstod at udnytte.

 

Rødovre dominans i tredje periode.

Kort inde i tredje periode, fik RFC underkendt en scoring, da en af hjemmeholdets spillere stod i målfeltet. Der blev lagt et voldsomt pres mod gæsternes mål, og det gav resultat efter fem minutter, hvor Marko Krogsgaard fandt Nicolai Børner der reducerede til 3-5. Minuttet efter var Marko Krogsgaard igen på spil, da han fandt Emil Kristensen som med stor kvalitet i afslutningen gjorde det til 4-5.

Hjemmeholdet fik umiddelbart efter en udvisning, og det blev yderligere straffet, da Kasper Abildgaard scorede på Kenneth Danielsens pasning til stillingen 4-6

Et halvt minut senere blev der igen skabt spænding i kampen, da gæsterne var totalt udspillet, så Andreas Kleczewski let kunne scorede på Jannik Trolles præcise pasning.

Tolv minutter inde i sidste periode, blev gæsterne ramt af en udvisning. Mod al forventning så kunne Copenhagen FC øge til 5-7 da Nikolaj Parbo fangede en pasning og fandt Jesper Schow Petersen som omsatte pasningen i mål.

Minuttet senere fik hjemmeholdet nyt håb, da Marko Krogsgaard reducerede til 6-7 på endnu en målgivende pasning fra Jannik Trolle, hvor der resterede seks minutter af kampen.

Hjemmeholdet fortsatte med at lægge et stærkt pres mod gæsternes mål, og to minutter før slutfløjt tog RFC målmanden ud, og en markspiller mere ind, men lige meget hjalp det, da de mange nærgående forsøg gav ikke resultat.

 

Anden periode blev udslagsgivende for kampens slutresultat, hvor hjemmeholdet viste for store udsving og frustration over et par dommerkendelser.

 

Næste kamp:

Rødovre FC og Copenhagen FC mødes igen i morgen, søndag den 19. marts kl. 13 i Rødovre Stadionhal.

kommentarer

Top