Annonce


200 år med brillestel
IMG_3950.jpg
René står klar med kaffen den 21. marts. Foto: Red.
200 år Det er ikke bare en af centerets ældste butikker, der fylder rundt, det er også en af Danmarks, når Thiele fejrer 200 års jubilæum den 21. marts.

Der er chokolade og kaffe til de mange, der alligevel er på udkig efter et par nye briller den 21. marts.
Her er det nemlig 200 år siden, at instrumentmager Frederik Anton Thiele åbnede dørene til sin første butik, og startede et optikereventyr uden sidestykke.
Den grundlæggende idé, for 200 år siden, var, at briller ikke kun skulle produceres, men også sælges af mennesker, der vidste noget om produktet.
I dag mener chefoptiker i Rødovre Centrum, René Nielsen, at det heller ikke
er nok at vide alt om produktet, man skal også
have styr på både kunder og mode.
“Moden har ændret sig meget, siden jeg selv gik i lære i 1978. En af de ting der har udviklet sig er, at vi ikke længere ser briller som en brugsgenstand. Det er en del af modebilledet på lige fod med tøj. Derfor er det også vigtigt hele tiden at følge med tiden,” siger Rene Nielsen.
Han er ikke i tvivl om, at det giver noget særligt at være en del af lang historie.
Thiele er da også den eneste danskejede optikerkæde, så 200 år giver virksomhedskultur på bagen.
“Der er ikke mange andre i detailhandlen, der kan fejre 200 års fødselsdag, og for os i centeret er det en god ballast at have med i hverdagen, at man er en del af noget større. Man er med til at skrive historie,” understreger René Nielsen, der lover kage, kaffe og chokolade mellem klokken 15 og 18.

Top