Annonce
SønderjyskE tog revanche
RMB_vs_SJE_10_IN.jpg
Rødovre Mighty Bulls snublede i allersidste minut Foto: Ian Nielsen
To dage efter Rødovre Mighty Bulls slog SønderjyskE 3-2 vandt SønderjyskE 5-4 efter et mål i det allersidste minut.
SønderjyskE vs. Rødovre Mighty Bulls
5-4
(2-1, 2-2, 1-1)

05:17 1-1 Danny Hobbs (Harrison Reed og Derek Damon)
12:25 2-1 Harrison Reed (Danny Hobbs og Tyler Gotto)
26:04 3-3 Derek Damon
32:09 4-3 Mads O. Lund (Anders Førster og Kristian Jensen)
59:23 5-4 Harrison Reed (Derek Damon)

01:48 0-1 Andreas Grundtvig (Mike Daugulis og Jonas Sass)
24:49 2-2 Jannik Karvinen (Andrey Chistyakov)
25:18 2-3 Nicklas Carlsen (Matthias Martini Asperup)
42:28 4-4 Jonas Sass (Sebastian Thornberg Bergholt)

Udvisninger
SE: 2x2min - RMB:3x2min. og 20min (Jonas Sass)
Skud

28-18
Tilskuere
2174

Søndag eftermiddag revancherede SønderjyskE fredagens nederlag med en 5-4 sejr over Rødovre Mighty Bulls. Begge hold nåede at føre kampen, som ifølge Jannik Karvinen var en tæt og fysisk affære.

“Det var mere fysisk og intenst i dag. Man kunne godt se, at de havde fået en tur af træneren, de spillede langt mere fysisk, end de gjorde i Rødovre,” fortæller Jannik Karvinen, der scorede et mål i dagens kamp.

Rødovre førte både 0-1 og 2-3, men i sidste ende tog SønderjyskE skalpen, da canadisk-fødte Harrison Reed scorede med blot 37 sekunder tilbage af kampen.

“Vi går ud med en gameplan om at arbejde hårdt og minimere vores fejl. Det lykkes i store dele af kampen. Det bliver de små ting, der afgører det til sidst. Der bliver ikke dømt vores vej, men det er hvad man kan forvente på udebane,” siger Jannik Karvinen.

I de døende sekunder blev Jonas Sass udvist for usportslig opførsel. Sass er med egne ord ikke utilfreds med udvisningen, som var på sin plads, men han ærgrer sig over forløbet mod slutningen.

“Jeg synes det er fantastisk, at man kan have så forskellige dommerlinjer fra kamp til kamp. Og så er det utroligt, at man har en icing-regel, der er så utidig at dommerne selv skal tage beslutningen. Jeg synes, at de misser den med 30 sekunder igen, som SønderjyskE efterfølgende scorer på,” siger Jonas Sass i bussen på vej hjem fra Vojens.

 

 

kommentarer

Top