Annonce
Karvinen ser lyspunkter i smalt nederlag
jannik-karvinen_RMB-AaB_070_080915_BP.jpg
Jannik Karvinen i duel med Aalborg Pirates Foto: arkiv
ishockey Efter 1-2 nederlaget hjemme mod Aalborg Pirates var Jannik Karvinen ikke bleg for at rose sit eget og modstanderholdet.

Efter det smalle 1-2 nederlag til Aalborg Pirates, var Rødovre Mighty Bulls Jannik Karvinen ærgerlig over, at holdet ikke fik mere ud af en god indsats.

”Man er selvfølgelig skuffet og irriteret over, at det ikke lykkes, især med den arbejdsindsats vi leverer.”

”Hvis man ser bort fra resultatet spiller vi en god kamp. Vi holder os til gameplan, men får ikke skabt så meget offensivt vi gerne vil, vi burde score mere end et mål,” fortæller den rutinerede forward, der kun har ros tilovers for modstanderen.

”Man kan ikke tage fra dem, at de er et godt hold, der spiller disciplineret. Man skal lirke deres forsvar op, det formåede vi ikke i dag.”

Fra god begyndelse til skidt sæson

Jannik Karvinen startede sæsonen som fyr og flamme, hvor han lå godt til på topscorerlisten, men siden er scoringsfrekvensen faldet i kadence, og Jannik har pointmæssigt gang i sin værste sæson siden 2005.

”Hvis jeg havde svaret på hvorfor, så ville du ikke kunne stille spørgsmålet. Men vi spiller for holdet, det handler om at holdet vinder, ikke om hvem der laver pointene,” pointerer Karvinen, og uddyber holdets situation.

”Vi har været inde i en ond spiral i længere tid, men vi er godt på vej ud af den, der sidder dog stadig spor i kroppen. Det er noget vi arbejder med på daglig basis.”

kommentarer

11 kommentarer om “Karvinen ser lyspunkter i smalt nederlag”

  1. BOBBY siger:

    At man ser lyspunkter i et nederlag siger alt om de manglende ambitioner, det er sommerferie lige om lidt så bestil jeres rejse nu.

  2. MichaelO siger:

    Jannik Karvinen er ikke den eneste der kan se lyspunkter – i kampen mod Ålborg blev der fightet og skabt en del, modsat andre kampe hvor holdet har slået op i banen. Så fremgang men desværre ikke point. Man skal jo trods alt tage udgangspunkt i virkeligheden.

  3. rmb4ever siger:

    Og virkeligheden er at de ikke er bedre end sidst spillet kamp, de gjorde det godt, men ikke godt nok.
    de kæmpede som ikke set før i sæsonen, men det var ikke nok. Og nu er vi næsten sikre på ikke at komme i playoff.
    man skulle efter min mening nok have skaffet en forstærkning eller to, i håb om at nå playoff, da playoff giver penge til klubben og plus at sponsorende skal jo også have noget for deres penge, også dem som ikke har et sponsorat i Rmb.

    Det bliver spændende og se om det kommer til at fungere i næste sæson uden penge, og spillere som heller vil spille i klubber som kæmper om playoff hvert år, og kan give dem en bedre kontrakt. I sidste ende handler det om penge, bare se på fodbold.

  4. BOBBY siger:

    Sker der ikke noget henover sommeren i klubben så kommer de til at miste endnu flere fans.

  5. Torben W Petersen siger:

    Man kan ikke miste fans, en fan er fan for livet.

    Men medløberne er kun med i medgang, væk når det går den anden vej.

  6. BOBBY siger:

    Det hedder utilfredse kunder, du bliver jo heller ikke ved med at handle i en butik hvor service forringes.

  7. Torben W Petersen siger:

    Nu er RMB ikke en forretning, det er hjerteblod, som jeg har fulgt i mere end 50 år.

    Så min hu står mere til, at vi betaler dobbelt op for sæsonkort og råber dobbelt så højt for at støtte dem i hallen.

    Vel ret beset forskellen på fans og på fornærmede medløbere, der kun er der i medgang.

  8. BOBBY siger:

    RMB er en forretning, bare en dårlig forretning, du kan ikke vinde noget på hjerteblod, det kræver penge i moderne tider som disse, det minder fandme om Bjerregaards sidste tid i Brøndby.

    Amatørklubben der ødelægger det hele.

  9. Torben W Petersen siger:

    Kære Bobby,

    Undskyldt at jeg bruger fremmedord, som du ikke forstår.

  10. BOBBY siger:

    Beklager at jeg BRUGTE moderne ord som du ikke fattede, taber torben.

  11. BOBBY siger:

    Så tabte de til Herlev også kæft det er dårligt mand!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top