Annonce


Galleri: Foreningsfest 2016
FIR-idraetspriser_015_110616.jpg
På billedet er det Årets Idrætsleder 2015-2016, Thomas Anker fra Rødovre Håndboldklub. Foto: Brian Poulsen
Foto Se billeder fra aftenens FIR prisuddeling, hvor årets Idrætsleder, Årets Idrætsudøver samt årets spejderleder blev uddelt.

Tobias Hyttel blev for anden gang på en uge kaldt op til scenen og hædret. I torsdags blev han kåret til Årets Idrætstalent, mens han lørdag aften blev kåret til Årets Idrætsudøver foran Rødovre Mighty Bulls Jannik Karvinen samt BK Sisu Rødovres bowlingherrer, der rykkede i ligaen.
Den 14-årige taekwondo-komet fulgte op på talen af Årets Idrætsleder og holdt en fint takke-tale for de små 400 personer, som bestod af kommunens seniormestre og de mange frivillige idrætsledere. Det største bifald fik Hyttel, da han takkede sin far for at være ‘taxachauffør’ hver evig eneste dag fra bopælen i Roskilde til og fra træningscenteret på Højnæsvej i Rødovre.

Årets Idrætsleder blev Thomas Anker fra Rødovre Håndboldklub, selvom han fik gevaldige klø på afstemningen her på rnn.dk, da Orients Micki Strømlund fik rigtig mange stemmer. Her forbeholdt dommerpanelet fra FIR og Rødovre Lokal Nyt sig ret til at overtriumfe afstemningen, fordi den mindre klub skal have en chance mod den større. Selvom RH har mange medlemmer, er der næsten tre gange så mange i Orient – Rødovres største forening.

Annonce

Årets Spejderleder blev Torben Ruby fra Rødovrespejderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top