Torsdag 23. Maj 2013
Annoncering | Er avisen udeblevet? | Gammel rnn.dk | Hvem er vi
AL SPORT FODBOLD ISHOCKEY HÅNDBOLD ANDEN SPORT
BAG KAMERAET BENZIN I BLODET DET POLITISKE
 RINGHJØRNE
RUNDT OM HOCKEYEN SKOLEN I LIVET ÅRGANG 93
WEB-TV FOTO
WEB_27-Jannik-karvinen_stor
Jannik Karvinen er skuffet over at blive siet fra den danske trup kort før VM-start i Stockholm. Foto: Brian Poulsen
Jannik Karvinen skuffet over fravalg
Ishockey Flere ting optager Jannik Karvinen for tiden. Først og fremmest er han skuffet over at blive valgt fra til VM, men han glæder sig til gengæld over at være blevet far. Endeligt er det endnu ikke afgjort, hvor måltyven fortsætter sin karriere.
Af Danny Andreasen - 25. april 2012, 16:55:57

Jannik Karvinen har været en del af det danske landsholds træningslejr i Odense siden midten af marts. Men i begyndelsen af indeværende uge sluttede håbet og drømmen om at blive en endelig del af den danske VM-trup til slutrunden i Sverige og Finland.

”Jeg er selvfølgelig skuffet over at blive valgt fra, men jeg respekterer hans beslutning (landstræner Per Bäckmans, red.) – det er jo ham, der bestemmer det. Begrundelsen er mest den, at jeg har spillet i den danske liga og på den måde ikke har været oppe i samme tempo som dem, der spiller i udlandet. Niveauet er jo noget højere i de udenlandske ligaer,” siger Karvinen.

Jannik Karvinen har været med til VM-testkampe i Slovakiet og Tyskland, mens det også er blevet til to kampe mod Letland på hjemlig is i Odense og Vojens.

”Det har været utrolig spændende og sjovt at være med, og jeg har fået mere fart i skøjterne af det,” lyder det.

Landstræneren har et luksusproblem
Det danske landshold har aldrig været stærkere op til en VM-slutrunde, og den nu fravalgte Rødovre-spiller ser også positivt frem mod slutrunden, der for Danmarks vedkommende finder sted i den svenske hovedstad, Stockholm.

”De danske muligheder er rigtig gode, for det er et godt landshold, vi har. Det er jo også derfor, at Per Bäckman får det sværere år for år ved at vælge, hvilke spillere, der skal med. Det bliver jo et større og større luksusproblem, og konkurrencen om de enkelte pladser er stor,” forklarer 25-årige Karvinen.

Den sidste måned har faktisk budt på lidt af hvert for Jannik Karvinen. Den 31. marts fødte hans kæreste en dreng, der samtidig er parrets første barn. Da der har stået landsholdshockey på programmet den seneste tid, glæder Karvinen sig nu over at være hjemme i vante rammer i Rødovre og nyde den nye tilværelse som far.

”Lige nu går tiden med at passe den lille. Jeg ville selvfølgelig gerne have været mere hjemme, men jeg ville jo også gerne med landsholdet. Den tid, jeg har været hjemme under landsholdslejren, har jeg brugt sammen med ham. Og jeg har været så heldig at kunne få lov at tage med landsholdet, mens min kæreste passede drengen,” siger Jannik Karvinen.

Forhandler med Rødovre
Karvinen har endnu ikke sat sin underskrift på en kontrakt for den kommende sæson, men han kan ikke afvise, at han ender i en anden klub end Rødovre.

”Jeg har været i kontakt med nogle klubber, men den sidste tid har den stået på landshold og babyen, når jeg har været hjemme. Jeg har forhandlinger i gang med Rødovre, men der er ikke noget på plads endnu. Jeg ved ikke, hvordan tidshorisonten ser ud,” udtaler Karvinen, der bombede løs på Rødovres hold i specielt den første halvdel af sæsonen.

Hvad fremtiden bringer for måltyven er altså uvis, og i denne uge bliver der koblet helt af fra ishockeyen.

”Vi har trænet forholdsvis hårdt de første to-tre uger med landsholdet og været på is og spillet kampe. I denne uge slapper jeg af og er ikke rigtig i gang med træning,” siger Karivnen og afslutter med en kommentar til den kommende tid.

”Men jeg skal i gang med at træne igen inden længe. Om det så bliver med nogle fra Rødovres hold i denne sæson eller alene – det bliver nok lidt blandet.”

Jannik Karvinen spillede 46 kampe for Rødovre Mighty Bulls i sæsonen og blev noteret for 49 (25+24) point.

Print artikel Print artikel
Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*

Kommentar

  
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
AFSTEMNING
SENESTE WEB-TV INDSLAG
web_5
SENESTE CHRUMMER
chrumme-kræsen
BLOGGERE PÅ RNN.DK
Benzin i blodet
Søren Mosebo er 21 årig racerkører fra Rødovre. Har flere topplaceringer ved Junior EM og VM i gokart.

Skolen i livet
Christian Christensen har været med til at forvandle Valhøj Skole fra en skole med en negativ profil til en idrætsprofil skole. Nu blogger han om livet i Rødovres skoler.

Grå Guldkorn
Ruth Mørch er formand for SenioRådet i Rødovre og blogger om aktivt seniorliv;

Seneste indlæg