B. 77 tabte på hjemmebane 1-0 til Lynge-Uggeløse. Lynge-Uggeløse ligger som et ud af kun tre hold under B. 77. Der er derfor mindst 4 point op til den anden side af nedrykningsstregen for B. 77.
Orient hentede på udebane mod Brøndby IF en 4-3-sejr. Dermed følger Orient trop i toppen, hvor de ligger nr. 3 med 28 point for 14 kampe. Der er to point op til nr. 2, Hjorten If.
BK Vests Serie 4-hold hentede lørdag en 4-1-sejr på hjemmebane. Med sejren lægger de sig på en 5. plads med en kamp til gode i forhold de andre hold omkring sig.
CK FIX hentede i weekendens løb i Køge 4 forskellige podieplaceringer. De fleste af placeringerne blev til lige ved og næsten, men i enkeltstarten for U/11-ryttere hentede Tobias Lund Andresen en sejr hjem til den medalje-vante cykelklub fra Rødovre.














