Annonce

Besat af selviscenesættelse
selfie_001_090115_BP.jpg
SELVFIe-selvfølge: Måske vi skulle puste lidt af den fremtid, vi har suget ind, ud igen og lade selfien vente lidt. Foto: Brian Poulsen
Uland Hvornår har du sidst haft mobilen i panden? Hvorfor skal vi være så besatte af selviscenesættelse?

Det er vel blevet en vane? Simpelthen. At ligge billeder op af ALT og dokumentere hver en latterlig, lille ostepop på Facebook, eller det nu så populære Instagram.
Bortset fra, at det ikke skal være en ostepop, det skal helst være noget sundt, som en kiwi eller en skål skyr. Hvis man er i fitnesscenter, skal man endelig heller ikke glemme at tage billeder af det, for folk skal jo se, at man er sund og holder sig i form – og hvis de er i tvivl, kan de jo bare kigge på hashtaggene; #healthy #fitnessgirl #weightloss eller/og #fitnessaddict.
Billede efter billede scroller vi ned, uden rigtig at tænke, finde noget indhold eller vigtigt. Men vi gør det bare, for hvad skulle vi ellers?
“Unge mennesker er ikke som de har været. I sidder med hovedet ned i den skærm hele tiden,” siger min mormor og kigger sørgmodigt over på mig.
Og jeg vil give hende helt ret. Vi kan jo bruge flere timer foran den lille skærm. Sørgeligt men sandt, er det jo også det første vi ser, når vi vågner, og det sidste vi ser, når vi går i seng. Men hvis skyld er det egentlig?
Er det samfundets evige påvirkning og fremtidens elektroniske fremgang?
Eller er det bare os selv, som egentlig burde sige stop en gang imellem, slukke telefonen og gå ud og gå en tur ud i den virkelige verden.

Facebook og fest. Men kan vi egentlig gøre for det?
Er vi blevet så besat af sociale medier som Facebook og Instagram, at det er svært at stoppe og lade være?
For jeg er skam ingen helgen selv, jeg føler mig ofte afhængig af de sociale medier. Er man nu gået glip af en Facebookbesked, en sjov snap, eller venindens nye hår på det seneste Instagram-billede. Altså jeg mener, kan man overhovedet være til fest, uden at tage billeder af både kjolen, kagen, vennerne og champagnen for at poste og dokumentere, at nu har man det altså fedt igen?
Hvorfor er det, at hele Verden skal se vores lillebror har tabt en tand, vi har købt de fedeste stilletter på Strøget, og vores seneste rejsemål var Milano. Hvorfor er det ikke nok bare at holde det for sig selv og bare være glad?
Men faktisk er det ikke kun når vi er glade.
Kigger man efter på Instagram og Facebook, finder man også triste og sure mennesker, som vil ud med deres frustrationer.
Som vi alle ved, er de sociale medier det bedste sted til den slags.
Ny nederdel. Vi har virkelig suget fremtiden til os. Måske lidt for meget til os i de seneste år, og det er måske tid til at puste ud igen. Men hvordan er vi blevet sådan?
Hvorfor er det, at vi har den store trang til at dokumentere alt, hvad vi gør, laver, føler, tænker, spiser og så videre.
Hvorfor er Verden blevet sådan et selviscenesættelses-besat sted, hvor man tilnærmelsesvis er unormal, hvis man ikke spiser sundt nok, går i fitnesscenter, har det nyeste Marc Jacobs ur, eller den rigtige Malene Birger nederdel på, på sit profilbillede.

Annonce

Mobil i panden. Måske er det fordi, at vi vil fremstå så ‘perfekte’ som muligt over for omverden. Se nu her; Jeg har et godt liv, jeg har de rigtige venner, det fede job, den lækreste kæreste, jeg har en flot krop og den seneste nye designerlampe.
Det er som om, at det er blevet en slags konkurrence om, hvem der har det bedste og mest perfekte liv.
Men intet er jo perfekt, og det er netop også det uperfekte og de små fejl, tilfældighederne, dumhederne og snublende på vejen, som gør livet meget sjovere, og det tror jeg lidt, at vi har tendens til at glemme undervejs.
Jeg håber, at 2015 bliver et godt år. Et år med lidt færre selfies og lidt mere nærvær. Et år, som ikke kun er præget af Instagram og Facebooks utallige iscenesættende, ‘perfekte’ billeder, men et år, hvor man tænker lidt mere på hinanden, og lidt mindre på sig selv med mobilen i panden.

kommentarer

1 kommentar om “Besat af selviscenesættelse”

  1. Jeanette siger:

    Jeg er i gang med analyse af denne artikel og ville gerne spørge om en lille ting; er Nathalie fast skribent i avisen? Og har hun nogle informations sider/email hvor man kan gå inde og stille spørgsmål?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top