Annonce


Sådan skal dit barn gå i skole nu
skolestart1_100810_BP.jpg
Flere timer, mere faglighed, men også fokus på trivsel og undervisning ude af huset. Det bliver kodeordene for den nye skolereform, når eleverne møder efter sommerferien. Foto: Brian Poulsen/arkiv
skolereform Flere timer, mere faglighed, men også fokus på trivsel og undervisning ude af huset. Det bliver kodeordene for den nye skolereform, når eleverne møder efter sommerferien.

Selvom der ikke er lang tid til, at den nye skolereform træder i kraft, er spørgsmålene stadigvæk mange hos byens forældre og elever, der ikke ved, hvordan og hvor længe de skal gå i skole efter sommerferien. “Men det tager tid at gennemføre så store forandringer, fordi vi gerne vil forberede os grundigt,” siger formand for Børne og Skoleudvalget, Flemming Lunde Østergaard Hansen (A).
Han har lagt vægt på, at inddrage skolernes ledelse, skolebestyrelser, pædagoger og lærere, og i et vist omfang eleverne, i processen, og er nu klar til at melde et eksempel ud på, hvordan en skoledag rent faktisk kan komme til at se ud.
“Alle elever skal lære noget mere. Det er en meget ambitiøs reform, fordi det ikke kun er de fagligt stærke, der skal blive endnu bedre. Vi har besluttet, at den negative sociale arv skal veje mindre, og de elever der har mindre gode forudsætninger for lektiehjælp og læsning i hjemmet, skal have bedre muligheder for at løsrive sig,” siger Flemming Lunde Østergaard Hansen (A).

Faglighed og trivsel
Han understreger, at det stadigvæk skal være rart at gå i skole, og der er fokus på god trivsel, men at udgangspunktet er flere faglige timer.
“Vi starter med engelsk allerede fra 1. klasse. Tysk eller fransk fra 5. klasse. Der kommer flere timer i natur og teknik, og det betyder samlet set, at fagligheden løftes. Undervisningen skal dog også være anderledes, og vi kigger meget, på hvad den enkelte elev får ud af det,” siger han og fortsætter:
“Tidligere var der fokus på undervisningen. Nu skal vi se på om eleven rent faktisk lærer noget. Der skal være læringsmål for den enkelte elev. Det er vi allerede startet med i udskolingen, hvor vi har haft fokus på, hvad de skal lære, nu spreder det sig til alle,” siger udvalgsformanden, der har store forventninger til nye kontaktlærere.
“Idéen er, at de lærere der er omkring en klasse, deler den op imellem sig, så der er en betroet lærer til en håndfuld elever, der kan snakke om læringsmålene. Det giver også en bedre relation mellem underviser og elev,” forklarer han.

Annonce

Ud af huset
Når reformen træder i kraft kommer der flere pædagoger ind i skolen. Ikke kun indskolingen, men også i de store klasser. Og så skal eleverne ud af klasselokalerne.
“Vi har knaldgode forhold for undervisning uden for skolerne, og det skal vi udnytte. Jeg tænker på byggelegepladserne, aktiviteterne på Vestvolden, Heerup Museum, Musikskolen, Rødovre Bibliotek og alle vores idrætsforeninger og sociale frivillige foreninger,” siger Flemming Lunde Østergaard Hansen.
Han tilføjer, at der skal være 45 minutters bevægelse hver dag, men at forældre og elever skal gøre op med den ‘gamle’ måde at læse skoleskemaet på.
“Hvis man tager en elev i 2. klasse, så kunne man forestille sig, at dagen startede i SFOen klokken 7.30, hvor man kan lege i tre kvarters tid indtil selve skoledagen starter. Det er ikke som det er i dag med en time her og en time der, men at man måske har 2-3 timers matematik eller kombineret natur-teknik. Omkring frokosttid, kunne der så komme et bånd, hvor du har et længere forløb, hvor du kan bevæge dig eller fordybe dig. Om eftermiddagen, kan der være normal undervisning, som vi kender det, eller undervisning på byggelegepladsen,” siger han og uddyber:
“I de ældre klasser har man måske et valgfag på ungdomsskolen, et gymnasium eller en teknisk skole, og vi forestiller os, at nogle fag bliver på tværs af klasser og årgange,” siger Flemming Lunde Østergaard Hansen.
Inklusion
Han har ligesom mange forældre har fulgt debatten om inklusion tæt.
“Overordnet set har vi valgt at bibeholde ordblindeskolen på Tinderhøj. Men dem, der er på Tinderhøj som har ekspertise, skal kunne dele det med andre skoler, så man løbende deler ruster de andre skoler med ressourcer. Hendriksholm Skole har også et tilbud til elever med indlæringsvanskeligheder. Det skal også stadigvæk kunne bruges. Hvis vi samtidig ruster lærerne, som ikke er i specialklasserne, vil de i højere grad kunne løse udfordringerne decentralt. Sådan vil pengene også blive fordelt. Pengene bliver delt ud målrettet til de nye opgaver, så skolen selv finansierer, men de er lagt ind på en bestemt konto, så vi hele tiden kan følge om de bliver brugt til inklusion. De kan ikke bruges til møbler eller lejrture. Og der er ikke tale om et spareprojekt, da der samlet set er afsat det samme beløb som hidtil,” understreger udvalgsformanden.

skema_ny

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top